Lars Krull: Formidling er en central del af mit job

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: AAU. Grafik: Cecilie Kalbakk Elgaard, AAU

For Lars Krull er forskningsformidling ikke noget, der kommer oven i arbejdet. Det er en integreret del af hans faglighed og professionelle selvforståelse. Med mere end 16.000 medieomtaler gennem karrieren, daglig kontakt til journalister og et omfattende netværk i både finanssektoren og politiske kredse har han opbygget erfaringer, der rækker langt ud over overskrifterne.

Indflydelse gennem formidling

I Lars Krulls øjne har forskningsartikler ofte et snævert publikum, mens medierne giver mulighed for at bringe viden i spil bredere i samfundet. Her kan komplekse sammenhænge forklares, og faglige perspektiver bidrage til en mere nuanceret offentlig debat.

“Jeg bliver motiveret af, at der er nogen, der gerne vil høre om det, jeg ved noget om – og af det, formidlingen kan føre med sig, fx indflydelse på nye bestemmelser og love. Det er motiverende at være med til at skubbe processer i de rigtige retninger,” siger Lars Krull og tilføjer:

“Som universitet kommer vores største indflydelse på samfundet sjældent gennem forskningen alene, men i samspillet mellem at være dem, man spørger og inddrager – og den viden, vi stiller til rådighed.”

Et tydeligt eksempel står for ham stadig klart. I 2018 blev han bedt om at udlægge teksten om hvidvask i en høring i Folketinget. Høringen vakte stor opmærksomhed, blev transmitteret til Europa-Parlamentet og simultantolket til alle EU-sprog. Det førte blandt andet til omtale i The Wall Street Journal og henvendelser fra det franske nyhedsbureau AFP.

Klar, når telefonen ringer

Hvor nogle forskere oplever mediearbejde som en tidsrøver, er det for Lars Krull en fast del af hverdagen. Dagen begynder med finansnyheder, og han følger løbende både markedsudvikling og lovgivningsspor. Adgang til omfattende databaser og dialog med aktører i feltet er en del af den faglige rutine.

“Det handler om at have sat sig ind i det, der rører sig, så jeg er klar, når telefonen ringer,” siger han.

Tillid som grundpræmis

Tillid er ifølge Lars Krull en forudsætning for et velfungerende samarbejde med medierne. Han har aldrig følt sig snydt af en journalist og beder heller ikke om at få citater til gennemsyn.

“Jeg behandler alle journalister ens – uanset erfaring,” siger han.

Den tilgang betyder, at også studerende, praktikanter og yngre journalister mødes med samme tid og seriøsitet som de mest erfarne. For Lars Krull handler det både om god etik og om at opbygge relationer, der rækker ind i fremtiden.

Den faglige gevinst

Mediearbejdet giver ikke kun samfundsmæssig gennemslagskraft – det giver også noget tilbage fagligt. Den løbende dialog med journalister, myndigheder og markedsaktører skærper hans overblik og holder ham opdateret på sit felt.

Samtidig oplever han, at formidlingen styrker hans relevans i undervisningen og åbner døre til nye samarbejder, invitationer og faglige sammenhænge, som han ellers ikke ville være blevet en del af.

Råd til yngre forskere: Start med din faglighed

Mange års erfaring har givet Lars Krull et klart blik for, hvad der fungerer i mødet med medierne – og hvad man bør være opmærksom på. På den baggrund har han en række råd til yngre kolleger, der overvejer at engagere sig mere i den offentlige debat:

Samlet set peger rådene på en bestemt tilgang til formidling. For Lars Krull er medierne ikke et mål i sig selv, men en måde at få viden til at virke i praksis. Grundlæggende adskiller formidling i medierne sig derfor ikke fra anden vidensformidling.

“Journalister og medier er jo bare en anden kanal. Det går hurtigere, men princippet er det samme: Man ser sin viden virke gennem andre,” siger han.