Nyhed
Kantineudbud afviklet: Jespers Torvekøkken fortsætter
Lagt online: 12.12.2023

Nyhed
Kantineudbud afviklet: Jespers Torvekøkken fortsætter
Lagt online: 12.12.2023

Kantineudbud afviklet: Jespers Torvekøkken fortsætter
Nyhed
Lagt online: 12.12.2023
Nyhed
Lagt online: 12.12.2023
Af Anna Diaz Korsaa, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Emilie Bach Pedersen, AAU Kommunikation og Public Affairs.
Når studerende og ansatte skal have stillet sulten eller tørsten på Aalborg Universitet, er det fortsat Jespers Torvekøkken, der kommer til undsætning.
Den gamle kontrakt med Jespers Torvekøkken blev udbudt og tildelt, inden krigen i Ukraine og de prisstigninger på fødevarer og el der fulgte herefter. Det blev således svært for Jespers Torvekøkken at drive kantinerne uden yderligere tilskud fra AAU, og kontrakten blev derfor genudbudt.
Tre tilbudsgivere indsendte tilbud, og Jespers Torvekøkken genvandt kontrakten, da deres tilbud var det mest fordelagtige i forhold til tildelingskriterierne:
Jespers Torvekøkken tilbyder studentermåltider til studievenlige priser. Fremover vil et studentermåltid med kød koste 28 kr. og et uden kød 26 kr. Der vil fortsat være to dage med kun grønne måltider og i Kroghstræde 3 vil der udelukkende serveres grønne måltider.
Jespers Torvekøkken har som virksomhed stort fokus på strategier og initiativer der skal reducere madspild, vareindkøb og det generelle CO2-aftryk.
Den nye kontrakt træder i kraft den 1. januar 2024.
Som noget nyt bliver der strammet op på mulighederne for at købe mad, drikkevarer og snacks uden for normal åbningstid, da den forrige løsning ikke kunne håndtere det svind, der desværre skete. Der bliver derfor opstillet ”intelligente” køle- og fryseskabe i alle kantinerne. I januar vil der i første omgang opstilles på Kroghstræde 3 i Aalborg og på A.C. Meyers Vænge 15 i København. I de øvrige kantiner vil der fortsat være mulighed for at købe mad, drikkevarer og snacks uden for normal åbningstid i de allerede opstillede køleskabe.
Læs mere om Jespers Torvekøkken i denne artikel, som kom i forbindelse med det forrige udbud: Ny kantineoperatør har fokus på det grønne - Aalborg Universitet
Al forplejning skal bestilles hos AAU's kantine eller AAU Innovate's café og restaurant
Hvad enten det drejer sig om sandwichen til møderne, buffeten til jubilæet eller middagen med de eksterne samarbejdspartnere, så skal al forplejning bestilles hos AAU’s kantineoperatør eller AAU Innovates café og restaurant i Aalborg. Læs mere om dette her.