Af Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

På ti år har danskerne købt næsten 8 millioner mobiltelefoner. I samme periode er knap 6 millioner blevet kasseret eller gemt i skuffen. Det er over en halv million mobiler om året, der blev taget ud af tjeneste. Tal fra 2024 viser samtidig, at hver tredje af de mobiler, vi skiller os af med, ikke er forsøgt repareret. Det er problematisk af flere grunde:

1. Tab af ressourcer: Når vi skrotter en mobiltelefon for at købe ny, er det kun en del af mobilens råstoffer, der genanvendes. Og når vi fremstiller tilsvarende nye produkter, bruger vi nye ressourcer, som verden er knap på.
2. Forurening: Hvis genanvendelse af elektronikmateriale sker i lande med dårlig miljøbeskyttelse, kan det føre til stor forurening.
3. Tab af indlejret klimabelastning: Vi genvinder kun omkring 5% af CO2-udledningen, når vi genanvender materialer fra kasserede mobiltelefoner. 95 % af CO2-udledningen fra materialeudvinding og produktion af en mobiltelefon går tabt. 

Reparation er en form for samfundsberedskab

Tallene er samlet i en netop udgivet analyse, som Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet har stået for. Han forsker i cirkulær økonomi med fokus på produkters levetid.

”I lyset af den aktuelle diskussion om manglen på kritiske råstoffer er det store tab af ressourcer fra mobiltelefoner problematisk. Det øger risikoen for mangel på råstoffer til komplekse produkter som vindmøller, solceller og batterier,” siger Michael Søgaard Jørgensen.

Han mener, at vi som samfund og individer bør blive langt bedre til at reparere elektriske produkter, herunder mobiltelefoner.

”Når produkter lever længere, mindsker vi behovet for nye råstoffer. Jo bedre vi passer på de materialer, vi allerede har, desto mindre sårbare bliver vi. På den måde kan reparationer ses som en form for samfundsberedskab.”

Elektronik skal holde længere og kunne repareres

Som forklaring på, at vi i så høj grad udskifter mobiltelefoner uden at forsøge reparation, peger Michael Søgaard Jørgensen på, at mobiltelefoner forældes hurtigt på grund af nye apps og styresystemer. Psykologisk forældelse spiller måske også ind. Hyppig lancering af nye mobiltelefoner med nye funktioner betyder, at nogle forbrugere anskaffer sig en ny telefon, selvom den nuværende fungerer fint.

EU indførte i 2025 krav om, at producenter af mobiltelefoner skal tilbyde reservedele i syv år efter, at en model er taget af markedet, og at priserne på reservedele skal være rimelige og ikke må hindre reparation. Michael Søgaard Jørgensen påpeger, at forordningen ikke stiller krav til synliggørelsen af reservedelspriser som en del af mærkningen af telefonen. Med andre ord behøver prisen på reservedele ikke fremgå, når man køber telefonen.

Michael Søgaard Jørgensen har det seneste år arbejdet for at etablere en sammenslutning i Danmark og Europa, der skal fremme længere levetid for elektronikprodukter. Målet er blandt andet at sikre længere holdbarhed, bedre muligheder for reparation og mere tydelig information til forbrugerne: Ny alliance vil forlænge levetiden på elektronik i Danmark.