Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Orama

Aktører, der arbejder med børn og unges trivsel, findes mange forskellige steder, fx i skoler, kommuner, fritids- og foreningsliv, sundhedsvæsen og forskning. De bidrager med stor faglighed og engagement, men har ofte forskellige sprog og forståelser for både problemer og løsninger.

Da AAU – i regi af universitetets trivselsmission – samlede cirka 100 forskere og praktikere til konference om børn og unges trivsel, var formålet netop at skabe et fælles rum for videndeling og nye perspektiver på trivsel. Det blev understøttet af aktiv deltagelse fra en lang række eksterne aktører.

At få greb om trivsel  

Professor Ottar Ness fra NTNU WHO Collaborating Centre on Well-being and Social Sustainability gav med begreberne mattering, wellness og fairness en fælles forståelse for, hvad trivsel handler om, og hvordan trivsel forbedres. Trivsel handler både om at opleve sig værdsat og at kunne bidrage med og have værdi for andre. For at kunne dette må børn og unge have reelle og meningsfulde muligheder for deltagelse og indflydelse på vigtige arenaer i deres liv. 

Forskningsprofessor og leder af Rockwool Fondens enhed for Intervention, Signe Hald Andersen tog deltagerne med på udforskning af tal og statistik med fokus på, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved samt udfordringerne i at ’måle’ og forstå udviklingen i mental trivsel og mistrivsel blandt unge. Vi kan se markante udviklinger i mental trivsel og mistrivsel, diagnoser, behandling osv. Men kan vi forklare det, og har vi viden om, hvornår og hvordan der skal interveneres? Nogle forhold, der er er svære at måle, er institutionelle forandringer, sociale forventninger, og hvordan livet som ung er. Trivsel er noget, der går op og ned, men der er samtidig nogle, der permanent mistrives. 

Skal man mindske eller forebygge mistrivsel og udsathed, kræver det derfor også forandringer af de institutionelle sammenhænge og civile fællesskaber, som børn og unge indgår i. Et centralt sigte for trivselsmissionen er at udvikle tværgående viden om børn og unges liv og dele disse indsigter på tværs af aktører, der arbejder med børn og unge i hverdagen. Dette skete bl.a. på konferencens poster session og på tematiske sessioner.

Trivsel i skole og digital hverdag

Børn og unges trivsel formes både af deres digitale hverdagsliv og af skolen. Digitale teknologier er en integreret del af hverdagen, og mange pegede på, at løsningen ikke er forbud, men dialog om, hvordan børn og unge bruger sociale medier. Som en gymnasielærer formulerede på en af konferencens sessioner: ”Hvis vi forbyder Facebook og Instagram for børn under 14 år, finder de hurtigt nogle andre platforme.” 

På samme måde blev skolefravær fremhævet som et område, hvor et snævert fokus på tal kan overskygge de mange forskellige årsager og livssituationer, der ligger bag. Skal man forstå skolefravær, kræver det forståelse for børns og unges hverdag samt deres egne perspektiver.

Fritidsfællesskaber som vigtige rum

Samtidig blev fritiden og frivillige fællesskaber fremhævet som vigtige rum for trivsel. I fællesskaber som idræt, spejder eller rollespil kan børn og unge mødes på andre præmisser end i skolen og de offentlige systemer, nemlig i fællesskaber præget af relationer, frivillighed og lyst til at deltage. Det kan også være fællesskaber, hvor unge støtter hinanden – og på trods af mental mistrivsel bryder med social isolation. Her er der ikke tale om behandling men om at mødes med andre i uformelle og trygge rammer. Som en NGO sagde: ”Vi har altid tæpper, puder og lyskæder, og det er måske anderledes end i psykiatrien” 

Konferencen bød på flere eksempler på, hvordan fritidsfællesskaber kan rumme og inkludere forskellige grupper af børn og unge, og hvordan civilsamfundet kan spille en særlig rolle her. Samtidig blev det understreget, at et samarbejde på tværs kræver forståelse for, at frivillige fællesskaber og offentlige institutioner bygger på forskellige logikker.

Professor og mission manager Maria Appel Nissen var ovenud tilfreds med udkommet af konferencen, som hun opsummerer sådan:

“Når forskere og praktikere mødes med nysgerrighed og uden faste skel mellem sektorer, opstår der nye forståelser. Det er her, vi får det fælles sprog, der gør os i stand til både at nuancere debatten og pege på, hvor vi faktisk kan gøre en forskel for børn og unge.”

Ledelsen af Missionen for børn og unges trivsel på Aalborg Universitet samler nu op på konferencen og ser frem til at række ud til alle dem, der gerne vil høre mere om, hvordan man kan være med på missionen. 

Læs mere om AAU's mission om at øge trivslen for børn og unge i Danmark