Det giver perspektiv: Den personlige gevinst ved at rådgive samfundet

Af Line Nyrup Odgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Illustration: Alberte Spork

Når myndigheder, organisationer og virksomheder har brug for faglig rådgivning, er forskere fra Aalborg Universitet blandt dem, der bliver inviteret med til bordet. Her bidrager de med analyser, vurderinger og faglige perspektiver, som indgår i de beslutningsprocesser, der former rammerne for samfundets udvikling.

AAU Update har talt med Per Kvols Heiselberg, Malene Charlotte Larsen og Trine Schultz, som hver især bringer deres forskning i spil i nationale råd og udvalg. De tre forskere repræsenterer kun et udsnit af de mange AAU-kollegaer, der deltager i råd og udvalg i Danmark og internationalt. Fælles for dem er ønsket om at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst grundlag, og at forskningsbaseret viden bliver omsat til praksis dér, hvor den gør en forskel.

Per Kvols Heiselberg, Klimarådet

“Det giver perspektiv på ens forskning.”

Professor og viceinstitutleder for forskning på BUILD, Per Kvols Heiselberg, har gennem mange år været medlem af flere nationale råd, herunder Klimarådet, Energikommissionen og Koordinationsudvalget for Bæredygtigt Byggeri. Rådene arbejder med analyser og anbefalinger, der skal sikre, at Danmarks klima-, energi- og byggeregulering bygger på faglig viden og understøtter den grønne omstilling.

“Det har altid været min drivkraft at prøve at forbedre tingene, og den samme drivkraft tager jeg med ind i de udvalg og nævn, jeg sidder i. Det er nogle fora, hvor man faktisk kan være med til at påvirke udviklingen og skabe reelle forandringer,” forklarer han.

”Jeg har altid arbejdet for, at byggeriet skulle blive mindre belastende,” fortæller han og peger på, hvordan fokus i branchen gennem årene har flyttet sig fra energiforbrug til klima, ressourcer og biodiversitet. Rådsarbejdet giver ham mulighed for at bringe denne faglighed direkte i spil i de beslutningsprocesser, der former udviklingen.

For Per Kvols Heiselberg er rådsarbejdet med til at udvide perspektivet på forskningen.

“Det giver et andet perspektiv på ens forskning, fordi man bliver nødt til at sætte sit arbejde i relation til samfundets behov og se, hvordan det indgår i den større sammenhæng,” siger Per Kvols Heiselberg.

Koblingen mellem forskning og samfundsudvikling er en af hovedårsagerne til hans engagement.

“Det er en måde at bringe vores forskningsbaserede viden i spil og få indflydelse på de politiske processer og de rammer, der kommer til at forme fremtidens byggeri og energiforbrug,” forklarer han.

Og netop ønsket om at bidrage gør, at han gerne lægger ekstra timer i arbejdet:

“Meget af rådsarbejdet foregår reelt i fritiden. Nogle opgaver honoreres, men meget bygger på faglig interesse og engagement. Der bruges både aftener, weekender og ferier på at læse materiale og forberede sig – og det gør man, fordi man brænder for det,” fastslår han.

Malene Chalotte Larsen, Medierådet for Børn og Unge

“Jeg kan bringe børnenes perspektiv helt tæt på bordet.”

Lektor i sociale medier ved Institut for Kultur og Kommunikation, Malene Charlotte Larsen, blev i november udpeget til Medierådet for Børn og Unge. Her bringer hun sin forskning i børn og unges digitale liv i spil i et råd, der rådgiver om digital tryghed, trivsel og rettigheder. Hun er samtidig børnesagkyndigt medlem af vurderingsudvalget, hvor hun er med til at aldersvurdere film som led i rådets arbejde med at støtte forældre, fagpersoner og offentligheden i forståelsen af børn og unges mediebrug.

Erfaringerne fra hendes forskning giver hende et dybt indblik i børn og unges digitale liv, og den viden præger både hendes ambitioner og tilgang til arbejdet i rådet.

“Jeg vil rigtig gerne have, at vi får børneperspektivet endnu mere frem – at vi faktisk lytter til børn og unge, når vi debatterer deres digitale liv. På det her område er det afgørende, at vi som forskere formidler vores viden, så den faktisk når ud og gør en reel forskel i samfundet,” forklarer hun.

Malene Charlotte Larsen fortæller, at udvalget er bredt sammensat – fra forskere og børnesagkyndige til branchefolk, forbrugerrepræsentanter og en advokat som forperson. Kombinationen af så forskellige perspektiver beskriver hun som en klar styrke.

Netop denne mangfoldighed gør arbejdet både komplekst og værdifuldt, fordi rådet skal favne hele spektret af børn og unges møder med medier og digitale platforme. Malene Charlotte Larsens rolle er tæt knyttet til hendes forskningsfelt.

“Jeg tror især, jeg kan bidrage med børneperspektivet – fordi jeg interviewer børn og unge og er tæt på den praksis, rådet skal rådgive om,” siger hun.

For Malene Charlotte Larsen handler arbejdet i Medierådet ikke kun om regulering og rådgivning, men også en mulighed for at bringe forskellige erfaringer og medievaner tættere på hinanden.

“Det handler om at skabe bro mellem generationerne, så børn og deres forældre ikke står på hver deres side af medielandsskabet og ikke forstår hinanden. Sociale medier fylder forskelligt i vores liv, men vi kan godt forstå hinanden, og vi kan godt tale sammen. Det handler om at klæde forældre og fagpersoner på til at støtte børn og unge i deres digitale liv, så risici mindskes,” siger hun.

Trine Schultz, Børnerådet

“Vi skal sikre, at børn ikke bliver glemt i lovgivningen.”

Professor i socialret og institutleder på Juridisk Institut, Trine Schultz, er udpeget til Børnerådet på baggrund af en indstilling fra Aalborg Universitet. Rådet rådgiver om børns rettigheder, trivsel og vilkår i Danmark i lyset af FN’s Børnekonvention. Derudover arbejder rådet bredt og tværfagligt med at sikre, at børns perspektiver bliver tænkt ind i politiske beslutninger, lovgivning og samfundsudvikling.

“For mig er rådsarbejdet en måde at bygge bro mellem forskning og praksis. Jeg tror, alle der arbejder med forskning og uddannelse på universitetet, oplever, hvor vigtigt det er, at vores arbejde har reel betydning ude i samfundet. Det er en enorm motivationsfaktor at kunne se, at det, vi laver, faktisk gør en forskel i praksis.” fortæller hun.

Og netop denne kobling mellem forskning og samfundsbehov er omdrejningspunktet for hendes arbejde i rådet.

”Jeg er blevet udpeget, fordi jeg kan bidrage med en særlig viden. Tanken er, at vores forskellige fagligheder tilsammen skal bidrage til et velinformeret grundlag for at rådgive og belyse de mange forhold, der påvirker børn i det danske samfund,” fortæller hun.

Hun understreger, at rådsarbejdet især går ud på at omsætte den faglige bredde til konkret rådgivning.

“Der kommer utrolig meget ny lovgivning i Danmark hele tiden, og en stor del af rådets arbejde er derfor at udforme høringssvar. Nogle gange handler lovgivningen direkte om børn, men andre gange gør den ikke – og så er vores opgave at gøre opmærksom på, at man helt har glemt børneperspektivet,” forklarer hun.

Det kan være alt fra regler om magtanvendelse i folkeskolen til unges arbejdsvilkår eller strafferetlige forhold, hvor børns særlige behov og rettigheder skal tænkes ind.

Selvom hun er udpeget for sin juridiske ekspertise, er hun bevidst om, at rådsarbejdet kræver mere end faglig viden.

“Det, jeg ved mest om, er måske ikke altid det, vi konkret arbejder med i rådet. Derfor handler min rolle også om at stille de rigtige spørgsmål og bidrage på en måde, der bringer vores forskellige fagligheder i spil. Nogle gange kan jeg få øje på noget, de andre ikke ser – og så er det vigtigt at få afdækket de nye perspektiver,” forklarer hun og understreger fremtidige forhåbninger for feltet.

“Mit håb er, at vi i Børnerådet får børns stemmer langt tydeligere frem i beslutningsprocesserne. At børn bliver tænkt ind alle de steder, hvor det er relevant, og at vi får sat fokus på det, der har betydning for deres trivsel i samfundet.”