Trine Schultz, Børnerådet
“Vi skal sikre, at børn ikke bliver glemt i lovgivningen.”
Professor i socialret og institutleder på Juridisk Institut, Trine Schultz, er udpeget til Børnerådet på baggrund af en indstilling fra Aalborg Universitet. Rådet rådgiver om børns rettigheder, trivsel og vilkår i Danmark i lyset af FN’s Børnekonvention. Derudover arbejder rådet bredt og tværfagligt med at sikre, at børns perspektiver bliver tænkt ind i politiske beslutninger, lovgivning og samfundsudvikling.
“For mig er rådsarbejdet en måde at bygge bro mellem forskning og praksis. Jeg tror, alle der arbejder med forskning og uddannelse på universitetet, oplever, hvor vigtigt det er, at vores arbejde har reel betydning ude i samfundet. Det er en enorm motivationsfaktor at kunne se, at det, vi laver, faktisk gør en forskel i praksis.” fortæller hun.
Og netop denne kobling mellem forskning og samfundsbehov er omdrejningspunktet for hendes arbejde i rådet.
”Jeg er blevet udpeget, fordi jeg kan bidrage med en særlig viden. Tanken er, at vores forskellige fagligheder tilsammen skal bidrage til et velinformeret grundlag for at rådgive og belyse de mange forhold, der påvirker børn i det danske samfund,” fortæller hun.
Hun understreger, at rådsarbejdet især går ud på at omsætte den faglige bredde til konkret rådgivning.
“Der kommer utrolig meget ny lovgivning i Danmark hele tiden, og en stor del af rådets arbejde er derfor at udforme høringssvar. Nogle gange handler lovgivningen direkte om børn, men andre gange gør den ikke – og så er vores opgave at gøre opmærksom på, at man helt har glemt børneperspektivet,” forklarer hun.
Det kan være alt fra regler om magtanvendelse i folkeskolen til unges arbejdsvilkår eller strafferetlige forhold, hvor børns særlige behov og rettigheder skal tænkes ind.
Selvom hun er udpeget for sin juridiske ekspertise, er hun bevidst om, at rådsarbejdet kræver mere end faglig viden.
“Det, jeg ved mest om, er måske ikke altid det, vi konkret arbejder med i rådet. Derfor handler min rolle også om at stille de rigtige spørgsmål og bidrage på en måde, der bringer vores forskellige fagligheder i spil. Nogle gange kan jeg få øje på noget, de andre ikke ser – og så er det vigtigt at få afdækket de nye perspektiver,” forklarer hun og understreger fremtidige forhåbninger for feltet.
“Mit håb er, at vi i Børnerådet får børns stemmer langt tydeligere frem i beslutningsprocesserne. At børn bliver tænkt ind alle de steder, hvor det er relevant, og at vi får sat fokus på det, der har betydning for deres trivsel i samfundet.”