Spring til indhold.

Nyhed

Børn skal have plads til at udvikle sig

Børn udvikler sig og trives bedst, når de får lov at bidrage til fællesskabet. Ikke ved, at vi måler og styrer dem, men ved at vi lader dem deltage og få ansvar i hverdagen. Det sætter AAU-professor Lene Tanggaard fokus på i ny bog

Nyhed

Børn skal have plads til at udvikle sig

Børn udvikler sig og trives bedst, når de får lov at bidrage til fællesskabet. Ikke ved, at vi måler og styrer dem, men ved at vi lader dem deltage og få ansvar i hverdagen. Det sætter AAU-professor Lene Tanggaard fokus på i ny bog

Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock

Der er fart på i hjemmet. Børnene er på deres værelser, klokken er 17.40, og vi skal skynde os at lave mad og lægge vasketøjet væk, så vi kan få lidt kvalitetstid med ungerne, inden de skal i seng. Eller hvad?

Ikke nødvendigvis, hvis man spørger Lene Tanggaard, som er professor i pædagogisk psykologi på AAU. Børn vokser og udvikler sig bedst ved at hjælpe til, få ansvar og mærke, at de voksne har tillid til, at de kan bidrage. Det styrker både trivsel, selvværd og oplevelsen af at høre til. Med andre ord sker børns udvikling først og fremmest i sociale sammenhænge – for eksempel når de deltager i madlavningen.

Hellere lave mad end at dække bord 

En rapport fra Arla Fonden viser, at færre børn end tidligere hjælper med at lave mad. Andelen er faldet med ni procentpoint siden 2020. Blandt dem, der hjælper til omkring aftensmaden, dækker over 60 procent bord eller rydder op. Når børnene selv bliver spurgt, vil de hellere være med til planlægning og tilberedning.

”Det behøver ikke være hver dag, og det må ikke blive endnu et præstationsprojekt. Vi skal ikke stresse over det, men invitere børnene ind, når overskuddet er der, og lade dem finde deres eget tempo. Børns udvikling sker ikke gennem kontrol, men ved at vi lader dem deltage i meningsfulde fællesskaber, hvor de oplever, at deres bidrag har betydning,” siger Lene Tanggaard.

Når vi inviterer børn ind i det, der allerede foregår, bliver de ikke tilskuere til de voksnes liv, men aktive deltagere i et fællesskab

Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi, AAU

Våde fødder er også læring

Mange voksne – både forældre og fagprofessionelle – bruger i dag meget energi på at sikre børns udvikling. Vi observerer, dokumenterer og orienterer os konstant mod næste trin. Intentionen er god, men vi risikerer at overse, at børn udvikler sig hele tiden.

Hver dag løser de problemer, forhandler, eksperimenterer og finder løsninger. Også når det ikke registreres i skemaer eller tests.

Lene Tanggaard nævner som eksempel et barn, der går ud i en lav sø for at fange en frø. Barnet får vand i gummistøvlerne og gør en konkret erfaring om at få våde fødder. Støvlen kan tømmes, forsøget kan gentages, og barnet mærker sammenhængen mellem handling og konsekvens. 

Børn skal naturligvis ikke udsættes for reelle risici, men de har brug for at øve sig i verden, også når det indebærer våde sokker eller skæve løsninger.

Når voksne tør give slip

Det er afgørende, at børn gradvist lærer at tage ansvar. Det er en central del af det at blive menneske og borger i et samfund. Udvikling handler derfor ikke kun om individuelle kompetencer, men om at blive deltager i fællesskaber, både i familie, daginstitution, skole og foreningsliv.

”At give børn ansvar kræver, at voksne tør give slip på kontrol og tempo. Madlavningen tager måske længere tid. Bollerne bliver mere skæve eller ujævne end vores egne. Men hvis vi rydder opgaverne af vejen for at nå frem til det, vi kalder kvalitetstid, kan vi samtidig komme til at fjerne børnene fra et sted, hvor kvaliteten også opstår: I det fælles arbejde,” siger Lene Tanggaard.

Når fokus flyttes fra præstation til deltagelse, mindskes det udviklingspres, mange børn oplever. Når voksne i stedet viser, at de tror på barnets bidrag, styrker det barnets tro på egne evner.

Mød barnet dér, hvor det er

Børn er forskellige, og ansvar skal tilpasses det enkelte barns forudsætninger. Nogle har brug for et nænsomt skub til at tage initiativ, andre for at øve sig i at give plads. Vi lærer bedst, når udfordringerne er tilpas krævende, og når vi må anstrenge os lidt. Ikke gennem kunstigt tilrettelagte læringssituationer, men ganske almindelige hverdagsaktiviteter.

Det kan være at opdage, at der ikke er flere kartofler i skabet og spørge barnet, om det kan foreslå et alternativt tilbehør til den planlagte aftensmad. At hjælpe med at finde en anden rute til legepladsen, når vejen er spærret på grund af vejarbejde. Eller helt simpelt at lade barnet smage på en citron og mærke, hvordan munden rynker sig sammen.

”Når vi inviterer børn ind i det, der allerede foregår, bliver de ikke tilskuere til de voksnes liv, men aktive deltagere i et fællesskab,” siger Lene Tanggaard.

  1. 1

    Lad barnet deltage

    Invitér barnet ind i det, der allerede foregår. Ikke som en øvelse, men som en reel del af fællesskabet.

  2. 2

    Giv ansvar, der kan mærkes

    Vælg opgaver, hvor barnets bidrag gør en forskel. Også selv om det tager længere tid eller bliver gjort på en anden måde, end du selv ville have gjort det.

  3. 3

    Sænk tempoet, ikke forventningerne

    Børn kan meget, når de får tid. Giv plads til, at opgaver løses i barnets tempo frem for at overtage for at nå det hele.

  4. 4

    Se fejl som erfaringer

    Våde sokker, skæve boller og sure citroner er ikke små nederlag, men konkrete erfaringer, barnet kan bygge videre på.

  5. 5

    Gør hverdagen til læringsrum

    Udvikling sker midt i madlavning, indkøb og omveje på vej til legepladsen, ikke kun i planlagte aktiviteter.

Mere viden

Kontakt

  • Lene Tanggaard, professor, Institut for kultur og Kommunikation, tlf.: 99 40 90 39, e-mail: lenet@ikk.aau.dk
  • Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk

 

Relaterede nyheder