Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Aalborg Universitet til­byder flere studie­pladser på sundheds­området

Lagt online: 28.07.2025

Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.

Nyhed

Aalborg Universitet til­byder flere studie­pladser på sundheds­området

Lagt online: 28.07.2025

Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.

Af Mads Sejer Nielsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Lasse Møller Badstue

Mandag har tusindvis af unge fået svar på, om de er kommet ind på drømmestudiet, og i år kan Aalborg Universitet (AAU) tilbyde en studieplads til 3.793 ansøgere på tværs af 76 bachelor- og professionsbacheloruddannelser i Aalborg, København og Esbjerg.

”Overordnet set er tallet nogenlunde som sidste år, hvor vi ligger stabilt i forhold til de tilbudte pladser. Så vi er tilfredse – og glæder os over, at vi har fået mange ansøgere. Ikke mindst på grund af, at Nordjylland er den region med størst fald i ungdomsårgangene,” siger Anne Marie Kanstrup, der er prorektor ved AAU.

Jeg er glad for den store søgning, der er til vores sundhedsuddannelser, og jeg er især glad for, at vi i år har mulighed for at tilbyde en plads til endnu flere studerende.

Anne Marie Kanstrup

Prorektor ved Aalborg Universitet

Der har i år været stor interesse for de ekstra pladser på uddannelsen i medicin på AAU, mens der også har været en stor interesse for og kan tilbydes flere pladser på uddannelserne Medicin med industriel specialisering og Sundhedsteknologi.

”Jeg er glad for den store søgning, der er til vores sundhedsuddannelser, og jeg er især glad for, at vi i år har mulighed for at tilbyde en plads til endnu flere studerende, da vi ved, at de kan gøre en vigtig forskel i både den offentlige og private sundhedssektor,” siger Anne Marie Kanstrup.

Der var 1.848 ansøgere til de 249 udbudte pladser på medicin. Over hver fjerde af ansøgerne havde AAU som første prioritet. Samlet set bidrager det øgede optag på lægeuddannelsen til en stigning på 22,1 % af tilbudte studiepladser på sundhedsområdet.

Stabilt optag på populære uddannelser

Årets ansøgningshøjdespringere er uddannelserne Medicin, Psykologi og Jura med hhv. 1.848, 1.484 og 957 ansøgninger. Årets gennemsnitskrav for de pågældende uddannelser ender på hhv. 9,7, 10,1 og 8,3.

Der blev således tilbudt 469 studiepladser i alt på sundhedsområdet.

Top 10: tilbudte studiepladser i alfabetisk rækkefølge

Uddannelse

Antal
ansøgere
Tilbudte studiepladser
Arkitektur og Design 261 114
Erhvervsøkonomi, HA 774 349
Erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) 525 161
Jura 957 182
Kommunikation og Digitale Medier 251 102
Medicin 1.848 295
Medicin med Industriel Specialisering 343 139
Psykologi 1.484 199
Socialrådgiver 371 201
Sociologi 424 189

Kom du ikke ind på dit drømmestudie?

AAU tilbyder mange uddannelser inden for samme områder, så hvis du ikke kom ind på dit drømmestudie, er der stadig håb. Undersøg hvilke andre muligheder du har for at studere lige netop det, der interesserer dig.

Se vores liste over beslægtede uddannelser her

Se ledige studiepladser

Det er ikke for sent at søge ind. Vi har åbnet for ansøgninger til de ledige studiepladser på bacheloruddannelserne. Find en oversigt over dem her

Ledige studiepladser

Se ledige studiepladser

Det er ikke for sent at søge ind. Vi har åbnet for ansøgninger til de ledige studiepladser på bacheloruddannelserne. Find en oversigt over dem her

Ledige studiepladser

Læs også

Kontakt

Mads Sejer Nielsen
Journalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf: 2964 4981
Mail: sejer@adm.aau.dk