AAU logo

Construction Management and Building Informatics, cand.tech.

Construction Management and Building Informatics, cand.tech.

Construction Management and Building Informatics, cand.tech.

Med en cand.tech.-uddannelse i Construction Management and Building Informatics får du indsigt i alle byggeriets faser: fra idé om form og anvendelse til projektering, opførelse, administration, drift og vedligeholdelse. Ud over rent tekniske fagområder dækker uddannelsen også fagområder som organisation, økonomi, projektledelse, arbejdsmiljø, logistik og informationsteknologi. Det er altså både helheden i byggeprojektet og i byggevirksomheden, der er i fokus.

studiestart 1. februar


Evnen til at lede et byggeprojekt både i praksis og digitalt er helt afgørende i nutidens byggesektor. På cand.tech.-uddannelsen i Construction Management and Building Informatics (Byggeledelse og bygningsinformatik) lærer du om bygge- og projektledelse, om organisation og om IKT-løsninger i byggebranchen. Efter første semester vælger du specialisering i enten byggeledelse eller bygningsinformatik.

Uddannelsen er særligt målrettet professionsbachelorer som fx bygningskonstruktører, og i løbet af uddannelsen skriver du dine projekter i tæt samarbejde med virksomheder.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, lige som det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

Specialisering i Construction Management (Byggeledelse)

På specialiseringen i Construction Management lærer du om organisation, kommunikation, samarbejde og relationer, juridiske forhold, økonomi, projektledelse, arbejdsmiljø, geoteknik, risk management, quality assurance og logistik. Du arbejder med samspillet mellem projektering og udførelse af bygge- og anlægskonstruktioner og med analyse og udvikling af systemer til styring og kvalitetssikring af produktion i relation til byggesektoren.

Specialisering i Building Informatics (Bygningsinformatik)

På specialiseringen i Building Informatics arbejder du med specifikation, design, implementering og evaluering af IKT-løsninger i byggebranchen. Du lærer om byggebranchens forretningsprocesser, informationsbehov og kommunikationsanalyse, og du får indgående viden om ledelse og tværfagligt samarbejde.

Engelsksproget uddannelse

Uddannelsen i Construction Management og Building Informatics er engelsksproget, foregår i et internationalt miljø og udbydes internationalt. Det betyder, at du får stærke sproglige kompetencer ved siden af din faglige kompetence. Det internationale miljø giver dig også solide interkulturelle kompetencer.

HVAD ER CAND.TECH.?

Cand.tech.-titlen tildeles kandidater på tekniske uddannelsesforløb. Uddannelsen henvender sig typisk til dimittender, der har en anden bachelorbaggrund end en ingeniøruddannelse.

Hvor den traditionelle civilingeniøruddannelse er en kandidatuddannelse oven på en ingeniørbachelor, er cand.tech.-uddannelsen en kandidatuddannelse på samme akademiske niveau, men baseret på en mere varieret faglig profil hos de studerende.

Cand.tech.-uddannelsen bygger en akademisk forståelsesramme oven på den viden, man som studerende har tilegnet sig gennem sin bacheloruddannele. Dette bevirker, at man som studerende opnår en dybere og mere specialiseret viden.

Se uddannelsens studieordning
 

læs mere om fagligt indhold


SOM STUDERENDE PÅ AAU MØDER DU …

PROBLEMBASERET LÆRING (PBL)

Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke undervisningsform problembaseret læring (PBL). Arbejdsformen er værdsat og efterspurgt af såvel erhvervslivet som de studerende. I det problemorienterede projektarbejde er du i stor udstrækning selv med til at definere de problemstillinger, du arbejder med inden for de faglige rammer.
Læs mere om PBL.

TEAMWORK

De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for, gennem samarbejde og arbejdsdeling, at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet.
Læs mere om teamwork som arbejdsform.

SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Aalborg Universitet har et tæt samarbejde med erhvervslivet. Det betyder, at du som studerende kommer til at arbejde med virkelige problemstillinger fra virksomheder og organisationer. Dermed får du allerede, mens du studerer, mulighed for at få en erhvervsrettet og praktisk vinkel på dine akademiske kompetencer.

DIN UNDERVISER FORSKER

På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter.
Læs mere om de primære forskningsmiljøer, der er tilknyttet uddannelsen.

LABORATORIER I VERDENSKLASSE

Laboratorierne på Aalborg Universitet er af højeste standard, og de spiller en vigtig rolle i undervisningen. Du kommer til at arbejde under de bedste laboratorieforhold med adgang til den nyeste teknologi, hvilket er af afgørende betydning for dit udbytte af undervisningen.
Læs mere om laboratorieforholdene for uddannelsen.

STUDIEBYEN AALBORG

Som studieby har Aalborg mange fordele. Byen er Danmarks fjerde største by, og hele 20 % af kommunens indbyggere er studerende. Byen har meget at byde på inden for kultur, sport og fritid, men samtidig har den alligevel en overskuelig størrelse og et trygt miljø. Det er nemt at finde en god studiebolig i Aalborg sammenlignet med andre større universitetsbyer.
Læs mere om at leve som studerende i Aalborg.
 

søg optagelse

Du får viden om

  • Udvikling af fysiske og virtuelle IKT-støttede miljøer
  • Spændingsfeltet mellem udvikler og brug er af IKT
  • Modelleringsværktøjer og computerprogrammer
  • Helhedsanvendelsen af IT i byggeriet

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Se relaterede uddannelser inden for