Tekst og video: Lykke Kragh Ellefsen, AAU Karriere
Fotos: André Bjørn Ørum og Lykke Kragh Ellefsen, AAU Karriere
Foyeren på Create summede af snak og god stemning, og virksomhederne gik smilende hjem fra Studiejobmessen efter mange gode dialoger med deres måske kommende studentermedhjælpere. Virksomhederne var meget tilfredse med at opleve reflekterede og målrettede studerende, som var gode til at spørge ind til specifikke stillinger og arbejdsopgaver.
Én af virksomhederne, der deltog, var GoTutor (en del af Egmont), der søger studerende som lektiehjælpere til elever i grundskolen og på gymnasiet – online eller fysisk.
”Årsagen til, at vi er her på Studiejobmessen i dag, er at vi er rigtig glade for de studerende, som vi gennem tiden har modtaget fra Aalborg Universitet,” fortæller Ruben Samuel Sørensen fra GoTutor.