Spring til indhold.
Forside

Nyhed

Videnskabsmænd er også kvinder: Jeg har mødt meget mansplaining

Lagt online: 01.10.2021

I AAU's nye podcastserie 'Videnskabsmænd er også kvinder' fortæller fem kvindelige forskere fra Aalborg Universitet om deres vej ind i forskningsverdenen. I fjerde afsnit fortæller professor Stefania Serafin om, hvordan hendes forskerkarriere har bragt hende hele verden rundt.

Nyhed

Videnskabsmænd er også kvinder: Jeg har mødt meget mansplaining

Lagt online: 01.10.2021

I AAU's nye podcastserie 'Videnskabsmænd er også kvinder' fortæller fem kvindelige forskere fra Aalborg Universitet om deres vej ind i forskningsverdenen. I fjerde afsnit fortæller professor Stefania Serafin om, hvordan hendes forskerkarriere har bragt hende hele verden rundt.

Af Jane Grønning Johansen, AAU Kommunikation. Illustration: Søren Emil Søe Degn, AAU Kommunikation. 

I forskningsverdenen er der langt flere mænd end kvinder. På Aalborg Universitet er knap fire ud af ti forskere kvinder, og jo højere man kommer op af karrierestigen, jo færre kvinder finder man. Det betyder, at kun 20 procent af professorerne på Aalborg Universitet er kvinder. 

Aalborg Universitets Udvalg for Ligestilling og Diversitet (ULD) står bag podcastserien 'Videnskabsmænd er også kvinder', som netop sætter fokus på ubalancen mellem kønnene i forskningens verden. 

Fjerde afsnit af podcasteserien udkommer fredag den 1. oktober og her medvirker italienskfødte professor Stefania Serafin fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi, som har forsket i musikteknologi og virtual realitet. Hendes forskning har bragt hende verden rundt fra Italien til Frankrig og USA, hvor hun læste sin Ph.D. på Standford University og videre til Danmark og Aalborg Universitet, hvor Stefania Serafin har været professor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi siden 2008. 

I podcasten taler Stefania Serafin blandt andet om at arbejde i en mandsdomineret verden, hvor mange mænd naturligt forudsætter, at kvinder ikke forstår sig på computerteknologi. Derudover taler hun også om, hvorfor det stadig er svært at tiltrække kvinder til uddannelser i computerprogrammering. 

Du kan lytte til Stefania Serafins fortælling i fjerde afsnit af podcasten 'Videnskabsmænd er også kvinder' her eller der, hvor du hører podcast. Dette afsnit er på engelsk. 

Har du endnu ikke lyttet til podcasten 'Videnskabsmænd er også kvinder', så kan du møde professor Tine Jess og professor Anette Borchorst, der også medvirker i podcasten, i videoen her: 

Videnskabsmænd er også kvinder, Aalborg Universitet

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Videnskabsmænd er også kvinder, Aalborg Universitet

Femte og sidste afsnit af 'Videnskabsmænd er også kvinder' udkommer fredag den 15. oktober, og her kan du møde professor Mette Buchardt fra Institut for Kultur og Læring. 

Læs også: 

Ny podcastserie fra AAU: Videnskabsmænd er også kvinder

Videnskabsmænd er også kvinder: I starten lignede det spild af tid

Videnskabsmænd er også kvinder: Det er vigtigt med en god mentor

Læs mere om Udvalg for Ligestilling og Diversitet og universitetets forskellige indsatser på ligestillingsområdet her