Af Simon Danneskiold-Samsøe, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Mathias Melchior

For 500 millioner år siden var der intet liv på landjorden. Til gengæld bugnede havet af mangfoldighed og midt i den evolutionære eksplosion som definerede perioden, opstod lampretterne. Som et af de allerførste hvirveldyr er den en af stamfædrene til krybdyr, dinosaurer og pattedyr – og dermed også os mennesker. En undersøgelse af Ovnstrup Bæk mellem Brønderslev og Sæby er det første danske videnskabelige studie af bæklampretten, og har noget overraskende afsløret, at bæklampretten trives i det nordjyske. Faktisk fandt forskerne ca. fire pr. kvadratmeter hvilket svarer til ca. 20.000 i hele bækken.

- Jeg er meget overrasket over, at den findes i så stort antal. Det er en vigtig og sårbar art der er beskyttet af EU's habitatdirektiv. Den spiller en vigtig rolle i vandløbets økosystem og kan fungere som indikator for økologisk kvalitet. Derfor er viden om dens økologi utrolig vigtig. Man skal dog huske på, at selvom 20.000 lyder af mange, så ved vi ikke, hvor mange der burde være, hvis vandløbet var i god økologisk tilstand. Rent faktisk var der ingen i den øverste del af bækken, hvilket tyder på, at tilstanden ikke er, som den bør være. Det skal vi undersøge, siger Niels Madsen, professor på kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet.

Fem år i mudderet, parring og så i kisten

En bæklampret har en utrolig livscyklus, hvor den de første fem år af sin tilværelse er i en meget primitiv blind larveform og ligger gravet ned i mudderet i bunden af bækken. Kun munden stikker op for at spise, hvad der end flyder ind i gabet på den. Når det efter fem år bliver forår, forvandler den sig (via metamorfose som en larve, der bliver til en sommerfugl) til en egentlig fisk. Så svømmer den op i vandet og bruger et par måneder, hvor den parrer sig, før den dør.

- Set fra et menneskeligt perspektiv er det måske ikke noget specielt ønskværdigt liv. Men det virker og har gjort det over en halv milliard år. Til sammenligning har det moderne menneske eksisteret i sådan ca. 300.000 år, så lampretterne har altså fundet en opskrift på overlevelse, der virker. Derudover er den også bare et utroligt fascinerende og forholdsvist primitivt dyr, som den dag i dag er et levende bevis på, hvad 500 millioner års evolution kan gøre, siger Niels Madsen.

Bæklampretten er opført på EU’s habitatdirektiv, men alligevel ved forskerne ikke specielt meget om deres økologiske rolle. AAU har nu igangsat forskning af bæklamprettens fødevaner ved hjalp af DNA-prøver.

Niels Madsen gennemførte studiet sammen med Mathias Melchior, tidligere studerende på AAU.

Læs mere om bæklampretten her.

Vidste du:

• En voksen bæklampret er ca. 15 cm lang.
• Larverne blev tidligere kaldt hørål fordi man ofte fandt dem mellem hørstængler, som var lagt ud i åerne til rødning, en forrådnelsesproces der gør fibrene anvendelige til tekstilfremstilling.
• Tidligere kaldte erhvervsfiskere bæklampretter for ’niøje’, pga. de syv gælleåbninger, øjet og næsen set fra siden.
• En bæklampret lægger ca. 1500 æg.

Yderligere information:

• Niels Madsen, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU. Mail: nm@bio.aau.dk, tlf.: 9940 8520
• Simon Danneskiold-Samsøe, journalist og presserådgiver, AAU. Mail: ssd@adm.aau.dk, tlf.: 3115 7533