Nyhed
Undersøgelse af det historiske fiskeri af grønlandshajen ved Grønland, sætter fokus på tværfagligt samarbejde
Nyhed
Undersøgelse af det historiske fiskeri af grønlandshajen ved Grønland, sætter fokus på tværfagligt samarbejde
Tekst af Zenia Dietz Ørskov, kommunikationsmedarbejder
Billede: Colourbox
Er det nødvendigt at vi undersøger og forstår fortiden for at blive klogere på fremtiden og vores verdenshave - deres temperatur, kemi, strøm og liv, som gør Jorden beboelig for mennesker? Dette beviser tidligere historie studerende Camilla Bøgeskov, fra AAU, i sit speciale fra 2021, om fiskeriet af grønlandshajen i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, som også indbragte hende en pris ved Dansk Havforskermøde 2022.
Her er hendes undersøgelse baseret på den tværfaglige forskningstradition marin miljøhistorie, som kombinerer de to videnskaber historie og marinebiologi. Specialets fokus er udviklingen af hajfiskeriet med hensyn til dets størrelse og den anvendte teknologi sammen med miljøets rolle i samme henseende.
Mulighed for tværfagligt samarbejde
- Mange biologer kom hen til os og ville vide mere. De var meget interesserede i vores historievidenskabelige metoder og det kulturelle omkring fiskeriet og fiskermiljøerne, som de jo ikke arbejder med, fortæller Camilla Bøgeskov ved Dansk Havforskermøde.
Camilla glæder sig over, at der nu ser ud til at være åbnet for muligheder for mere tværfagligt samarbejde.
Det er vigtigt at gøre naturvidenskaben opmærksom på, hvad vi kan, og hvad vi kan i samspillet med hinanden, siger Camilla Bøgeskov.
Betydningen af grønlandshajfiskeriet i både erhvervs- og miljømæssig forstand har indtil nu været forbigået i historieforskningen, men som Camillas speciale har demonstreret, findes der i hajfiskeriets historie innovative, fiskeri teknologiske udviklinger, et afhængighedsforhold mellem menneske og natur og en udnyttelse af en ressource, hvis efterspøgelse afspejler oliens betydning for det industrielle samfund.
Der er således tale om et historisk emne, der bestemt bør tildeles større opmærksomhed, ikke mindst fordi konsekvenserne af den menneskelige udnyttelse endnu er ukendte. Især da grønlandshajen bliver kønsmoden på en meget høj alder (evt. når den er 134 år gammel), kan undersøgelsen være med til at forklare, hvorfor der ikke er blevet observeret gravide grønlandshajer de sidste 60 år, da fiskerne således for det meste fangede hajer, der ville udgøre den kønsmodne del af befolkningen i dag. Her vil en bevidsthed omkring de historiske forhold bringe os nærmere en forståelse for de nutidige.
Mennesker har påvirket havet igennem århundrede
- Vi mennesker har påvirket havet på mangfoldige måder igennem århundreder. Når livet i havet så ovenikøbet presses af global opvarmning, kan den historiske tidsdybde hjælpe til en bedre forståelse af årsag og virkning, siger professor Bo Poulsen, Historiestudiet, AAU.
Fortsætter fiskeforskningen
Camilla Bøgeskov begyndte som ph.d.-studerende på Institut for Politik og Samfund i oktober. Her vil hun undersøge det historiske fiskeri af laks og stør for at blive klogere på, hvornår vi begyndte at efterspørge frisk fisk.
Forskningsprojektet arbejder for følgende FN verdensmål
