Studiepraktik på Aalborg Universitet i Aalborg

Studiepraktik på Aalborg Universitet i Aalborg

Hvad er Studiepraktik?
Studiepraktik er din mulighed for at opleve, hvordan det er at studere på en af Aalborg Universitets mange uddannelser.
Når du vælger Studiepraktik på Aalborg Universitet får du mulighed for at få et unikt indblik i en uddannelse og i det studieliv, der venter dig som studerende. I løbet af Studiepraktikken får du rig mulighed for at snakke med studerende, undervisere, studievejledere og følge undervisningen.
Hvem kan deltage?
Studiepraktik er målrettet afgangselever på en gymnasial uddannelse og dem, som allerede har afsluttet en gymnasial uddannelse.
Bliv klogere på dit studievalg: Mød studievejledere fra AAU’s uddannelser
Onsdag aften er du inviteret til et par hyggelige timer i Aalborg Universitets citycampus “CREATE”, hvor vi byder på aftensmad og brætspilshygge samtidig med, at du kan møde studievejledere fra AAU’s mange uddannelser – de står klar til at fortælle dig om uddannelser, som du overvejer, men ikke er på besøg på under studiepraktikken.
Transport
Aalborg Universitet tilbyder flere typer gratis transport til studiepraktikanter, der deltager i Studiepraktik på AAU i Aalborg. Tilbuddene er afhængige af, hvor i landet du bor.
Vær opmærksom på, at flere af tilbuddene har et BEGRÆNSET ANTAL PLADSER og KRÆVER TILMELDING. Du kan først tilmelde dig tilbuddene, når du bekræfter din studiepraktikplads.
Bemærk, at AAU ikke refunderer personlige omkostninger til transport.
Se dine tilbud i nedenstående liste - vælg ud fra, hvor du er bosiddende.
Overnatningstilbud
I samarbejde med Aalborg Kommune og Region Nordjylland har vi gjort det muligt at tilbyde gratis overnatninger til omkring 400 studiepraktikanter, der bor udenfor Region Nordjylland, eller som kommer fra Thisted-Mors. Pladserne bliver fordelt efter "først-til-mølle".