
FREMTIDENS IT-LØSNINGER DESIGNES AF DIG
Hvem skal designe fremtidens Discord, Zoom, MobilePay, Endomondo, NemId eller tilsvarende? Hvordan laver man en app? Hvordan fungerer cybersikkerhed? Hvordan er det at starte på universitetet?
SKRÆDDERSYET TIL DINE ØNSKER
På it-camp giver vi dig skræddersyede oplæg, sociale og faglige aktiviteter og inspiration til, hvad du kan med en it-uddannelse. It-camp afholdes i centrum af Aalborg, og har deltagere fra hele Danmark. Du skal ikke vide en masse om it for at være med - vores studerende er med hele tiden og hjælper og guider dig.
DET ER GRATIS AT DELTAGE
Det er gratis at deltage. Vi sørger for overnatning, mad, undervisning og sociale og faglige aktiviteter. Du skal blot medbringe din computer.
VIL DU SIKRE DIG EN PLADS?
Der er 30 pladser, der fordeles efter først til mølle. Vil du tilmelde dig eller har du spørgsmål, så skriv til itcamp@aau.dk.
PROGRAM
IT-Camp er opbygget så du får en idé om, hvordan det er at læse på en it-uddannelse på Aalborg Universitet og hvad du kan bruge en it-uddannelse til. I løbet af campen får du indblik i vores it-uddannelser, du kan stille spørgsmål til vores studerende, du kan møde repræsentanter fra virksomheder og du kommer til at arbejde med konkrete cases. Vores cases er skræddersyet til din baggrund som gymnasieelev.
Vores it-studernde giver dig al den faglige hjælp og opbakning du har brug for, og du kommer til at arbejde i grupper med de andre deltagere.
Herunder kan du se sidste års program for it-campen
PRAKTISK INFORMATION
Sponsorater til årets IT-Camp
