AAU logo
Uddannelse
Forskning
Samarbejde

Service Systems Design, Kandidat

Service Systems Design

Service Systems Design

På Service Systems Design på Aalborg Universitet København lærer du om planlægning og organisering af mennesker, infrastruktur, kommunikation, medier, og hvilke elementer en service ellers kunne bestå af, for at kunne forbedre kvaliteten, interaktionen mellem serviceudbyder og kunder og ikke mindst kundernes oplevelse. Vi tilbyder en spændende hands-on Service Design uddannelse i smukke omgivelser på vores campus i København. Vores kandidat giver de studerende et solidt fundament i design metodik forankret i praktisk erfaring og opgaver i den virkelige verden.

 

Hvorfor har vi brug for service designere?

Har du nogensinde stået i en lang kø i en bank? Hvor megen ventetid har du tilbragt i en lufthavn? Hvor mange gange har du været på restaurant eller café og tænkt, at oplevelsen kunne være langt bedre? Eller at et hospital kunne gøre mere for patienterne? Det går i stigende grad op for virksomheder, offentlige institutioner og andre organisationer, at kvaliteten af den serviceoplevelse de tilbyder skal prioriteres, og at denne kan optimeres gennem mere gennemtænkt design. Derfor er der stigende efterspørgsel på Service Designere. Service Design er en relativt ny disciplin, der omhandler måder, hvorpå man kan finde kreative løsninger på uhåndgribelige problematikker. Med en menneskecentreret og samskabende tilgang har Service Design udviklet sig til en progressiv design disciplin med sin egen værktøjskasse, færdigheder og tankegang. På vores kandidat i Service Systems Design opnår studerende en solid forståelse, handlingsrettet viden og praktisk erfaring i denne voksende disciplin. 

hvorfor service ´systems´ design?

Når vi kigger mod fremtiden ser vi, at byer, regeringer og virksomheder bliver konfronteret med nye udfordringer, såsom store sociale og kulturelle forandringer og at deres arbejde i stigende grad vil omhandle cirkulær økonomi, bæredygtig livsstil og datahåndtering. Derfor får vi i fremtiden brug for flere kreative mennesker, som tænker og arbejder tværfagligt ved at forene tekniske og kreative færdigheder og som kan navigere i fremtidens uvisse udfordringer. 

Services bliver i stigende grad digitale, sammenkoblede og mere komplekse, både at designe og at navigere i. Det er det, vi forbereder dig til. Vores kandidatuddannelse er unikt formet for at give dig redskaberne til at analysere mangefacetterede udfordringer og designe services som komplekse systemer, som giver de optimale serviceoplevelser. Du vil ikke bare få en solid brugsforståelse for design redskaber og metoder, men også en række supplerende færdigheder i strategi, iværksætteri, innovation og i de teknologiske aspekter af nutidens og fremtidens services. Disse færdigheder vil støtte dig i at gennemtænke udfordringer og skabe services, der har reel værdi. 

resultaterne af vores design uddannelse?

Vores kandidatuddannelse er unikt forankret i et dynamisk fællesskab bestående af iværksættere og sociale innovatører både i og udenfor Danmark og du vil blive undervist af nogle af de mennesker, der pionerede service design. Vores alumner arbejder for virksomheder såsom Danske Bank, Bang & Olufsen, Roche, Fujitsu, Novo Nordisk samt hjælper offentlige organisationer såsom SKAT, Københavns Politi og Copenhagen Healthtech Cluster med at tilbyde bedre og mere effektfulde services.

københavn?

Alt dette foregår i København. Vores kandidat uddannelse - og relaterede begivenheder såsom open talks, workshops og hackathons - sætter dig i centrum af et pulserende service design fællesskab. Et støttende fællesskab, hvor du ikke bare vil lære fra vores fakultet, men også fra samarbejdende designvirksomheder, andre eksterne organisationer og fra vores voksende faglige familie bestående af nuværende studerende og alumner. 

bag kulisserne

Se nyheder inden for service design, tag et kig bag kulisserne og få nyheder og updates om Service Systems Design og AAU-CPH Service Systems Design på Facebook.

Du kan også besøge uddannelsens egen hjemmeside (på engelsk).

Læs mere om uddannelsen

Du får viden om

  • Brugeroplevelse og involvering
  • Serviceydelser
  • Social innovation
  • Strategi og forretning

Fakta om uddannelsen

Sprog

Engelsk

By

Adgangskrav

Se Studieordningen

Se relaterede uddannelser inden for