Spring til indhold.

Malte og Chinasa viser dig rundt på AAU

Studiemiljøet på AAU er levende og menneskeligt. Det er et miks af rum og relationer, steder og stemninger, hvor du lærer, tænker, prøver, fejler, griner og vokser sammen med dine medstuderende.

Malte og Chinasa viser dig rundt på AAU

Studiemiljøet på AAU er levende og menneskeligt. Det er et miks af rum og relationer, steder og stemninger, hvor du lærer, tænker, prøver, fejler, griner og vokser sammen med dine medstuderende.

SUND

I SUND-bygningen møder helt ny studiemiljø- og bygningsarkitektur et internationalt sundhedsvidenskabeligt forskningsmiljø – og alt er designet til samarbejde og faglig fordybelse. I laboratorierne bliver teori til praksis. Her er det hænderne, der arbejder. Det er her, viden bliver fysisk, og hvor du som studerende mærker, at læring kan være lige så meget en proces som et resultat. Zoneopdelte studieområder og fællesrum inviterer til både individuelt arbejde og gruppearbejde. Og så er der Kuglen – se med og oplev den. 

thumbnail

Rundvisning på SUND i Aalborg

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Rundvisning på SUND i Aalborg

Kroghstræde 3

På Kroghstræde 3 møder du et roligt og lyst miljø fyldt med læsehjørner - perfekt til en stille stund alene med fordybelse i faglitteraturen, men også til møder med din studiegruppe – både over bøger og skærme. Kantinen fungerer som et socialt samlingspunkt midt i bygningen, hvor du kan tage en pause og hygge dig med dine medstuderende. Og så er der det særlige lokale Dewey, som har en vibe, der skal opleves. 

thumbnail

Rundvisning på Kroghstræde 3 i Aalborg

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Rundvisning på Kroghstræde 3 i Aalborg

Kemi og Bio 

I nye laboratorier finder teori og praksis sammen. Her eksperimenteres der med virkeligheden, og her er pipetter, kolber, kitler og sikkerhedsbriller fast inventar. Studiemiljøets zoner og arbejdspladser indbyder til samarbejde og giver følelsen af, at videnskab sker her og nu i et meget professionelt, men også tilgængeligt forskningsmiljø. Farverige reagensglas efterlader et visuelt indtryk af præcision og nysgerrighed – og hvert forsøg, der udføres, fortæller sin egen historie. Kantineområdet er et hyggeligt community, hvor du møder forskere og undervisere –  og udsigten er ret nice. 

thumbnail

Rundvisning på Kemi & Bio i Aalborg

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Rundvisning på Kemi & Bio i Aalborg

Cassiopeia

Studiemiljøet på Cassiopeia er fyldt med små oaser, hvor du og dine medstuderende kan sidde sammen og skrive projekter, holde gruppemøder, spise madpakker, spille spil osv. Det åbne studiemiljø, som kendetegner bygningen, rummer både mindre seminarrum, et stort auditorium og hands-on værksteder. Cassiopeias studie- og læringsmiljø indbyder til, at du møder studerende fra både dit eget og andre studier. Hvert studie har sin egen ”klynge-zone” og du og din gruppe har adgang til grupperum. Og har du brug for ro til fordybelse, kan du sætte dig i bygningens ”quiet zones”. Kantineområdet er samlingspunktet i bygningen. Det er også her du finder Bærbar. Og så har Cassiopeia det helt fede printerrum og du får adgang til rigtig mange retrospil.

thumbnail

Rundvisning på Cassiopeia i Aalborg

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Rundvisning på Cassiopeia i Aalborg

BUILD

På BUILD finder du god plads til gruppearbejde i store og lækre grupperum. Her er laboratorierne kæmpestore – der er plads til både spørgsmål og nysgerrighed, men også til maskiner, der tester fundamenter, og bokse, der repræsenterer huse og bruges til forskning i indeklima. Der er et fælleskøkken på hver af de tre etager, hvor du og dine medstuderende kan lave kaffe og mad – som I kan hygge jer med i et fælles spiselokale, der deles med andre studerende og undervisere. Og så har BUILD en bølgesimulator og den største pool på AAU – den skal du opleve.

thumbnail

Rundvisning på BUILD i Aalborg

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Rundvisning på BUILD i Aalborg