Spring til indhold
Forside

Nyhed

Tilbud om online træning for medarbejdere og studerende

Lagt online: 27.03.2020

Har du brug for et afbræk i hverdagen på hjemmekontoret og lyst til et kvarters indendørs træning? Så vær med, når Unifitness fra næste uge tilbyder online mikrotræning. Det kræver kun et Facebook-login at deltage.

Nyhed

Tilbud om online træning for medarbejdere og studerende

Lagt online: 27.03.2020

Har du brug for et afbræk i hverdagen på hjemmekontoret og lyst til et kvarters indendørs træning? Så vær med, når Unifitness fra næste uge tilbyder online mikrotræning. Det kræver kun et Facebook-login at deltage.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

- Tiltaget et lavet for at hjælpe alle de ansatte og studerende, der sidder hjemme i denne tid. Det er vigtigt at få rørt sig i løbet af sin arbejdsdag, men det kan være svært at finde motivation i denne tid. Ved at deltage i mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen vil man kunne forebygge almindelige skavanker samt opleve fordele som at reducere muskel- og ledsmerter i kroppen og øget velvære, sådan lyder det fra arbejdsmiljøkonsulent Ann Cecilie S. Enemærke fra AAU’s Arbejdsmiljøsektion.

Hun er initiativtager til den online træning, som fra og med næste uge går i luften som et tilbud til AAU’s medarbejdere og studerende. Idéen er opstået på baggrund af henvendelser fra medarbejdere, som har haft spørgsmål til ergonomi på hjemmearbejdspladsen, og som har efterspurgt muligheden for online træning. Ann Cecilie S. Enemærke tog derfor kontakt til Unifitness’ leder, Anna Kvist, som straks var med på idéen.

Alle kan være med

- Det bliver en simpel træning uden udstyr – med få undtagelser af det, som man lige kan tænkes at have ved hånden derhjemme, fx en stol eller en bog. Træningen vil være et miks af puls- og styrkeøvelser. Fx hoppe- eller løbeøvelser og squat, så der er lidt for alle. Jeg viser øvelserne i forskellige variationer for at tage hensyn til, at medarbejdere og studerende hjemme i stuerne er på vidt forskellige træningsniveauer, fortæller Anna Kvist, som er træner på den online mikrotræning.

Træningen kommer til at foregå to gange om ugen i den tid, hvor alle på AAU arbejder hjemmefra. Helt præcist mandag og onsdag kl. 12.00 til 12.15 på Unifitness Facebookside.