Af David Graff, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Kenneth Bagge Jørgensen/Colourbox

I Danmark river vi cirka 1100 huse ned om året. Det svarer til en lille by, der forsvinder hvert år. Samtidig vokser størrelsen på de nye huser, vi bygger. I gennemsnit er parcelhusene vokset fra ca. 130 m2 i 1970’erne til 180 m2 i dag.

”Vi elsker vores parcelhuse. Vi bor i dem i rigtig mange år, og størrelsen på dem er vokset gennem årene. Og når det gamle parcelhus ikke helt matcher vores boligdrømme, river vi det ned og bygger et nyt. En konsekvens af det er overforbrug, og det er dårligt nyt for den grønne omstilling”, forklarer seniorforsker Mette Mechlenborg fra BUILD – Institut for By, Byggeri og Miljø.

Teknologiforbedring uden effekt

Med andre ord bor der færre og færre mennesker på mere og mere plads. Plads, der skal opvarmes, nedkøles, ventileres og belyses, og som stoppes med alskens energikrævende inventar – gulv til loft-vinduer, smart styring af lyset, kæmpe køle-fryseskabe og så videre.

Man skulle måske tro, at danskernes energiforbrug i parcelhusene trods alt er dalet igennem de seneste årtier, hvor teknologiudviklingen har taget syvmileskridt i forhold til at spare på energi. Men det er ikke sket, for vi har bare proppet flere og flere genstande ind i husene. Selv om de hver især er energieffektive, kommer der løbende så mange flere af dem, at det ingen forskel gør i det samlede billede.

”Der er gang i en forbrugsfest, som må stoppe, for festen skader klimaet,” siger Mette Mechlenborg.

I juleferien havde hun en kronik i JyllandsPosten under overskriften ’Danskerne elsker deres parcelhus. Men tiderne er ved at skifte’. Det var ikke noget tilfælde, at kronikken udkom i et dagblad, som mange danskere læsere.

”Modtagerne af mit budskab er først og fremmest danskerne. For det er de boligidealer og -drømme, som vi hver især bærer på, og som betyder enormt meget for vores forestillinger som individer og som samfund om det gode liv, der skal arbejdes med”, påpeger hun.  

Politikerne må på banen

Mette Mechlenborg vurderer, at vores boligdrømme er så dybt rodfæstede i os, at det bliver svært at ændre dem uden hjælp fra kommuner og politikere til at se parcelhusene i et nyt lys.

”For de fleste mennesker er boligen et spejl for personlige værdier og drømme, og et udstillingsvindue ud til verden. Derfor er boligvalg både rationelle og irrationelle, bl.a. baseret på identitet og positioneringer – og ikke mindst på samfundets forventninger.”

Selv om Mette Mechlenborg ser tendenser til, at vores præference for parcelhuset er under forandring – fx er mikroboligerne i fremgang – rykker det ikke ved, at parcelhusene fortsat står meget, meget stærkt som vores foretrukne boligform. Hun tror, der skal en anden tilgang til fra kommuner og politikere, for at ændre billedet.

”Det handler for eksempel om, at det skal være sværere at få lov til at rive ned og bygge nyt. Derudover kan det give mening at udvikle incitamenter til, at vi tilpasser vores boligvalg til livsfaserne og vænner os til, at stort ikke altid er bedst”, mener Mette Mechlenborg. 

Boliger til livets forskellige faser

Oprindeligt blev parcelhuset udviklet til kernefamilien – to voksne med børn. Men børnefamilierne er kommet i undertal i parcelhuskvartererne, hvor beboersammensætningen i dag er langt mere broget med singler, seniorer, skilsmissefamilier og mange andre af de i alt 37 familieformer, som Danmarks Statistik opererer med.

”Relationen til vores hus med have er langt og vedvarende og varer betydeligt længere end de knap 11 år, et ægteskab i gennemsnit varer. Men selv det bedste ægteskab kan have godt af at blive set efter i sømmene, og der er sket meget med vores kultur, vores demografi, familiemønster og arbejdsliv, siden babyboomerne tog deres poder med ud i forstaden og plantede de første ligusterhække,” siger Mette Mechlenborg.

Hun peger som eksempel på, at parcelhuset i dag er den mest foretrukne ældrebolig: 40 pct. af alle parcelhuse i Danmark er beboet af det, som inden for boligforskningen kaldes ”empty nesters”. Altså ældre mennesker uden hjemmeboende børn.

Det betyder, at rigtig mange bor i en boligform, som ikke længere svarer overens med det reelle boligbehov. Og det er medvirkende til, at parcelhuset er indehaver af landets højeste boligarealforbrug pr. beboer på tværs af alle boligformer i Danmark. I gennemsnit har hver person i et parcelhus 62 m2 til sig selv.

Mette Mechlenborg har disse forslag til, hvordan vi får bremset tendensen til flere og flere samt større og større parcelhuse: