Nyhed
Suppleringsvalg til bestyrelsen: Fem skarpe til kandidat Morten Denaa
Lagt online: 26.04.2022

Nyhed
Suppleringsvalg til bestyrelsen: Fem skarpe til kandidat Morten Denaa
Lagt online: 26.04.2022

Suppleringsvalg til bestyrelsen: Fem skarpe til kandidat Morten Denaa
Nyhed
Lagt online: 26.04.2022
Nyhed
Lagt online: 26.04.2022
Morten Denaa, udbudskonsulent i Økonomiafdelingen.
Jeg stiller op til bestyrelsen, da jeg gerne vil være med til at gøre AAU til en endnu bedre arbejdsplads end den er i dag. Jeg vil gerne være TAP-medarbejdernes stemme i bestyrelsen og dermed løbende være i dialog med tillidsrepræsentanter og medarbejdere, så jeg har så godt et kendskab som muligt til hvad, der foregår i de forskellige kroge af AAU og således, at jeg kan rejse sager i bestyrelsen, som er af betydning for medarbejderne.
En stemme på mig er en stemme på en bestyrelsesrepræsentant, som prioriterer at kommunikere bredt ud om, hvad der sker i bestyrelsen ud fra et medarbejderperspektiv og som vil lytte til medarbejdernes ønsker og behov.
Fra mit synspunkt er den største udfordring for AAU på nuværende tidspunkt universitetets meget store egenkapital, som er et tegn på, at vi som universitet ikke i tilstrækkeligt omfang formår at få sat de aktiviteter i gang, som politikerne bevilger os penge til. Desuden fører vores nuværende økonomiske model til, at man til slut på året risikerer at bruge midlerne uhensigtsmæssigt.
Mit bud på løsningen er, at bestyrelsen ændrer den nuværende økonomiske model, så institutter og afdelinger kan få lov til at overføre dele af deres underforbrug til det kommende budgetår. Derved vil man lokalt kunne lave en længere sigtet planlægning, som jeg tror vil være til gavn for universitetet, så vi ikke har en stop go kultur.
En stemme på mig er en stemme på medarbejderindflydelse i bestyrelsen.
Det er vigtigt for mig, at TAP-medarbejderne har en stemme i bestyrelsen, og at medarbejderne er orienteret om, hvad der sker i bestyrelsen. Jeg vil derfor gøre en stor indsats for at være i dialog med tillidsrepræsentanterne og for at være synlig, så man ved, hvem man kan kontakte, hvis man som medarbejder gerne vil have rejst en sag i bestyrelsen.
Jeg har en bred erfaring fra forskellige ansættelser i universitetsverdenen. Jeg har i mere end 10 år været ansat i Danske Universiteter (Interesseorganisation for universiteterne). Jeg har derfor et stort indblik i de forskellige universiteters DNA og de forskellige måder, som man kan gøre tingene på, som jeg mener, jeg vil kunne bruge, hvis jeg bliver valgt til bestyrelsen.
Jeg er i dag ansat som udbudskonsulent, hvor jeg rådgiver institutter og afdelinger om indkøb og kontrakter. Derudover er jeg tillidsrepræsentant og sidder som næstformand i Fælles Service samarbejdsudvalg. Jeg har gennem mit job og mine tillidshverv en bred kontaktflade ud i de forskellige egne af AAU, og det giver mig en god forståelse for de forskellige måder at være AAU’er på samt hvad, der rører sig hos medarbejderne.
Jeg vil arbejde for, at universitetet ikke kun fokuserer på udvikling i form af nye strategier, men også bruger ressourcer på at konsolidere universitetet inden for de områder, hvor vi allerede gør det godt. Jeg vil dermed arbejde for, at der er stabilitet i universitetets drift, og at vi gør alt, hvad der er muligt for at undgå de afskedigelsesrunder, vi har været igennem af flere omgange.
Jeg vil være TAP-medarbejdernes stemme i bestyrelsen, så det store arbejde, mine TAP-kollegaer gør, er synligt og er på dagsordenen, når bestyrelsen træffer sine beslutninger.
Læs mere om valget på AAU’s valghjemmeside