Nyhed
SUND-dekan om ny vision: - Vi skal realisere de uudnyttede potentialer
Lagt online: 29.10.2020

Nyhed
SUND-dekan om ny vision: - Vi skal realisere de uudnyttede potentialer
Lagt online: 29.10.2020

SUND-dekan om ny vision: - Vi skal realisere de uudnyttede potentialer
Nyhed
Lagt online: 29.10.2020
Nyhed
Lagt online: 29.10.2020
Af Lone Bechmann, SUND dekansekretariat. Foto: Lars Horn
- Vores vision er det pejlemærke, vi skal sætte kursen efter. Den sætter en retning og viser, hvad vi særligt vil prioritere – og den viser, hvor vi er helt særlige, siger SUND-dekan Lars Hvilsted Rasmussen om den nye vision, som dekanen præsenterede for alle ansatte på fakultetet i mandags.
Visionen peger på et potentiale, som SUND har til gode at realisere til fulde:
- Der er et kæmpe stort uudnyttet potentiale i at koble fagfelterne medicin og teknologi. På det område har vi store fordele, og vi vil være dem, der formår at få det optimale ud af samarbejdet mellem læger med forståelse for digitalisering og teknologi og ingeniører med sundhedsforståelse. Det kræver blandt andet en formalisering af samarbejdet mellem disse fagfelter, som vi vil tage fat på nu, siger dekan Lars Hvilsted Rasmussen
Se en kort explainer-video om SUND VISION 2030 her:
Lars Hvilsted Rasmussen sætter gerne flere ord på, hvordan han forestiller sig fremtidens sundhedsvæsen:
- Vi vil se flere patienter, der bliver behandlet i deres eget hjem, fordi den fysiske distance ikke længere vil være et problem. Der vil være ingeniører på operationsstuerne, fordi kunstig intelligens og teknologi hjælper lægerne med at diagnosticere og behandle og kan effektivisere sundhedsvæsenet. Inden for sundhedsvidenskaben i bred forstand vil vi opleve, at der i de store mængder af sundhedsdata gemmer sig guldgruber af viden, som vi i langt højere grad bliver dygtige til at høste sundhedsmæssige fordele af.
Men, understreger dekanen, vi er nødt til at løse fremtidens problemer sammen:
- Meget i tiden kalder på samarbejde, mere viden om hinandens fagligheder og en evne til at indgå i større sammenhænge. Det er en tydelig tendens i de fremtidssignaler, vi har opfanget. Det passer ualmindeligt godt på et universitet som AAU, hvor vi jo netop excellerer i samarbejde og tværvidenskabelighed.
Hør dekan Lars Hvilsted Rasmussen forklare SUND VISION 2030 her:
Lars Hvilsted Rasmussen håber, at SUND VISION 2030 vil være det fælles pejlemærke, alle kan navigere efter – og et redskab, hvormed lederne på SUND kan trykprøve sine beslutninger.
- Visionen skal være et redskab, som vi hele tiden har med os. Når vi holder møder og træffer beslutninger skal vi spørge os selv: Fører disse beslutninger os tættere på at realisere vores vision? Den skal med andre ord også bruges til at prioritere i opgaver og ressourcer, så vi sikrer, at vi altid står stabilt og solidt på vores bærende ben, siger dekanen.
Formålet med visionsprocessen har været at finde ind til den særlige fællesnævner mellem SUND’s unikke kompetencer og uudnyttede potentialer og fremtidige behov for sundhedsløsninger. Visionen er blevet til gennem en grundig proces med input fra medarbejdere og ledere, nære samarbejdspartnere og eksperter fra ind- og udland, ligesom også fremtidsforskere og designtænkere har givet inspiration undervejs i processen.
Læs mere om SUND vision 2030 her