Spring til indhold
Forside

Nyhed

Studiestart 2023: Se billeder og video her

Lagt online: 05.09.2023

Stil spørgsmål, vær nysgerrige og undrende. Sådan lød rådet fra rektor Per Michael Johansen til de godt 3.600 nye bachelorstuderende, som blev budt velkommen til AAU den 1. september. De blev taget imod med morgenmad, fællessang og taler på Honnørkajen i Aalborg og på campus i København og Esbjerg.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

- Stil spørgsmål… De opklarende. De undrende. De rebelske. De oprørske. De dumme. For det er dem, der gør os klogere. Det er dem, der skaber forandring.

Sådan lød opfordringen fra rektor, Per Michael Johansen, da han fredag den 1. september bød velkommen til AAU’s nye bachelorstuderende, som var samlet til morgenmad og fællessang på Honnørkajen i Aalborg.

Rektor var også i tvivl

Selvom det var mere end 40 år siden, at rektor selv startede på universitetet, huskede han tydeligt følelsen af at være spændt, men også rystende nervøs:

- Da jeg startede, var jeg i tvivl. Ville jeg nu være dygtig nok? Var jeg klog nok til det her? Ville de andre synes, at jeg var dum? Ville jeg blive til grin? Sådan tænkte jeg i lang tid, lød det fra rektor.

Da han som ny studerende fattede mod og begyndte at stille spørgsmål, rykkede det noget for ham. Universitetet og videnskaben begyndte at give mening for ham. Og derfor var det også det råd, han gav videre til de nye studerende:

- Hvis I lover mig at være nysgerrige og undrende, så lover jeg, at vi vil give jer redskaberne til at løse de mysterier, I finder.

Foruden rektor var også Aalborgs nye borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), på talerstolen. Det samme var Morten Philipp og Oscar Karem Mahdi Pedersen, hhv. formand og studenterpolitisk ordfører fra Studentersamfundet.

Efter den fælles morgenmad i Aalborg stod flere end 100 tutorer klar til at guide de nye studerende videre til deres nye uddannelsessteder. Shuttlebusserne kørte i pendulfart indtil Honnørkajen atter var tom, og et nyt semester officielt var skudt i gang.

På campus i København stod prorektor Anne-Marie og Louise Møller Haase, prodekan ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design (TECH) for velkomsttalen. Studiestartsdagen på campus i Esbjerg foregik allerede den 29. august, og her var det campuschef Anders Schmidt Kristensen og Mogens Rysholt Poulsen, dekan ved det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet (ENGINEERING), der bød velkommen.

Se video fra studiestarten på AAU i Aalborg

thumbnail

Se video fra studiestarten på AAU i Aalborg

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Se video fra studiestarten på AAU i Aalborg

Video: Final Film

Se video fra studiestarten på AAU i København

thumbnail

Se video fra studiestarten på AAU i København

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet:

Se video fra studiestarten på AAU i København

Video: Forretningsfilm