Nyhed
Studerende om ny strategi: Lad os arbejde mere sammen på tværs af fagene
Lagt online: 22.10.2020

Nyhed
Studerende om ny strategi: Lad os arbejde mere sammen på tværs af fagene
Lagt online: 22.10.2020

Studerende om ny strategi: Lad os arbejde mere sammen på tvaers af fagene
Nyhed
Lagt online: 22.10.2020
Nyhed
Lagt online: 22.10.2020
Tekst og foto: Trine Kristensen, AAU Kommunikation
Tirsdag eftermiddag var rammen om AAU’s anden og sidste online strategi-café kun for studerende. Strategi-caféen blev afviklet som Solution Camp med Jesper Thinnesen som facilitator. Normalt varer en Solution Camp 7-8 timer og har til formål at hjælpe virksomheder med konkrete løsninger på en afgrænset problemstilling. Som online strategi-café var tidsrammen 4 timer, hvor de studerende først udviklede idéer individuelt, som de efterfølgende arbejdede videre med i grupper.
Ved dagens strategi-café skulle de studerende komme med konkrete input og idéer til, hvad AAU kan gøre for at komme dimittendledigheden til livs, så alle kandidater fra AAU hurtigt kommer i job.
Victoria Zank Bryanne læser på kandidatuddannelsen Sustainable Cities og deltog i dagens strategi-café.
- Jeg tilmeldte mig strategi-caféen, fordi muligheden for – som studerende – at have noget at skulle have sagt i forhold til AAU’s nye strategi var uimodståelig. Det var en positiv overraskelse at være med. Jeg havde forventet, at der primært ville være en præsentation fra ledelsen, som vi så kunne sige ja eller nej til, men vi fik mulighed for i grupperne at diskutere vores egne idéer, som vi så præsenterede for ledelsen efterfølgende, siger Victoria Zank Bryanne.
Hendes gruppe foreslog blandt andet at gøre megaprojekter obligatoriske for alle studerende, så man allerede på studiet lærer at arbejde sammen med andre fagligheder.
- Det tværfaglige samarbejde vil gavne os alle som studerende. Derudover håber jeg, at universitetet vil arbejde videre med vores idé om at skabe en database med overblik over problemstillinger, som er defineret af virksomheder, og som vi som studerende kan arbejde med, siger hun.
Kasper Allan Nicholson læser en kandidat i lærings- og forandringsprocesser. Han var ligeledes glad for at være i direkte dialog med ledelsen og for at opleve deres åbenhed over for de studerendes input.
Hans gruppe var også store fortalere for mere samarbejde på tværs af uddannelserne, fx ved sammen at løse en konkret problemstilling for en virksomhed i et fælles projekt.
- Det er vigtigt at kunne se anvendeligheden af sin studieretning allerede fra første semester. Det kan samarbejder både med andre uddannelser og med virksomheder hjælpe med. En platform eller et andet værktøj, der kan skabe dialog mellem nye studerende og alumner, som har været på arbejdsmarkedet et par år, kan ligeledes være en god mulighed for at udvide sin horisont i forhold til fremtidige jobmuligheder, siger han.
Prorektor Inger Askehave tog imod de studerendes input på online strategi-caféen, og hun glæder sig over, at der tilsyneladende er stor efterspørgsel på at arbejde mere sammen på tværs af uddannelser.
- Det er altid forfriskende med idéer fra de studerende, som jo kender vores uddannelser indefra. De studerende tog faktisk udgangspunkt i delelementer, som vi allerede har i dag – fx megaprojekterne, jobbanken, virksomhedssamarbejde og indsatser omkring employability – men forsøgte at kombinere elementerne på en ny måde. Det var meget spændende at høre deres præsentationer og få lov til at trykprøve deres idéer, siger prorektor Inger Askehave.
Idéerne fra de studerende samles med input fra øvrige online strategi-caféer, hvor også ansatte har mulighed for at deltage.
Den sidste online strategi-café finder sted tirsdag den 10. november, og du kan stadig nå at tilmelde dig her
Læs om den første online strategi-café i artiklen ’Deltagere: Online strategi-café er effektiv og lader alle komme til orde’
Læs mere om strategi-processen her