Nyhed
Stor studenterinteresse for AAU’s megaprojekter

Nyhed
Stor studenterinteresse for AAU’s megaprojekter

Stor studenterinteresse for AAU’s megaprojekter
Nyhed
Nyhed
Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation
Godt 350 studerende var torsdag den 3. september samlet til en virtuel konference om AAU’s megaprojekter. Her fik de lejlighed til at lade sig inspirere og få idéer til nye interessante projekter inden for rammen af AAU’s megaprojekter.
- Megaprojekterne blev skudt i gang sidste år med det formål at give vores studerende og eksterne parter muligheden for at gå sammen om at løse nogle af samfundets helt store udfordringer. Og forhåbentlig skabe nogle reelle forandringer i vores liv, sagde prorektor Inger Askehave, da hun bød velkommen.
Grundet corona-situationen får megaprojekterne et lidt anderledes set-up i år – fx er der lagt op til mere virtuelt arbejde. Prorektor kunne dog forsikre deltagerne om, at universitetet har forberedt sig grundigt på at få arbejdet med de tværfaglige megaprojekter til også at fungere i en corona-tid.
Samtidig slog hun fast, at AAU’s megaprojekter handler om meget andet end problemløsning. Det handler også om at forene studerende på tværs af fagligheder, semestre, campusser, universiteter og lande på en måde, vi aldrig har set før, forklarede prorektor:
- Megaprojekterne giver jer, vores studerende, mulighed for at samarbejde på nye måder, der viser jer, at de store samfundsproblemer kræver løsninger fra mange discipliner og perspektiver. Det giver jer muligheden for at skabe en fælles viden og skabe bæredygtige og helhedsorienterede løsninger, tilføjede prorektor.
Herefter forklarede Katrine Eckhardt Bjerg, der er projektleder for megaprojekterne, deltagerne mere om, hvad det mere præcist indebærer at deltage i et megaprojekt. Kandidatstuderende Clara Wolf delte ud af sine personlige erfaringer med at deltage i et megaprojekt. Hun er i gang med kandidatuddannelsen i anvendt filosofi på 9. semester og har haft engelsk som sidefag. Forrige semester deltog hun i megaprojektet ’Eat Sustainably’.
- Det, jeg fik ud af at deltage i megaprojektet, var muligheden for at beskæftige mig med FN’s 17 verdensmål og at arbejde sammen med andre studerende, der var interesseret i den samme globale problemstilling som mig. Vi fik adgang til nogle videoer, der gik i dybden med de 17 verdensmål og gav os viden til at forstå udfordringerne. Vi snakkede sammen med de andre grupper i vores klynge cirka en gang om måneden, så det var overskueligt, fortalte Clara Wolf.
Herudover præsenterede lektorer og koordinatorer Uffe Kjærulff, Martin Lehmann og Stine Rasmussen de tre megaprojekter, som de studerende har mulighed for at deltage i det kommende semester: Simplifying Sustainable Living, The Circular Region samt Better Together. Megaprojekterne laves i samarbejde med Aalborg Kommune. Konferencen sluttede af med en session, hvor studerende kunne høre mere om og stille spørgsmål til de megaprojekter, de var interesserede i.
Studerende skal tilmelde sig semesterets megaprojekter senest den 30. september.
Megaprojekter er sat i verden med en ambition om, at give tværfaglige svar og løsninger på aktuelle bæredygtigheds- og samfundsproblematikker – både i Danmark og i hele verden. Megaprojekter skal bidrage til, at udfordringer og problemer løses i fællesskab, ikke bare på AAU i Aalborg, men på tværs af campusser, universiteter og landegrænser. Universitetets vision er, at man ved at deltage i et megaprojekt: