Af XXXX. Foto: Karen Worm Markussen, AAU

Men hvis man alligevel har brug for at få det gentaget, mindede den danske erhvervsminister Simon Kollerup (S) venligt om det, da han bød velkommen til årets STEM Topmøde 2020, som blev arrangeret af Altinget, Teknologipagten og Aalborg Universitet.

- Vores uddannelse og vores ekspertise er de dyrebareste ressourcer, vi har i Danmark – særligt på STEM-området, indledte ministeren.

- Men det er ikke en viden, der er i alle virksomheder, og det er virkeligt ærgerligt, for vi kan se, at akademikerne, og særligt dem indenfor STEM-fagene, er utroligt værdifulde for vores erhvervsliv.

De har en positiv effekt på omsætningen, forbedrer virksomhedernes overlevelsesevner, forøger antallet af medarbejdere og sikrer øget vækst og eksport, opsummerede Simon Kollerup.

Brug for nye vaner

Men trods talrige analyser, halter det med at sætte handling bag de mange flotte ord. Derfor var årets topmøde fokuseret på at finde konkrete løsninger til at få STEM i anvendelse i det danske erhvervsliv.

Til topmødet medvirkede Mette Fjord Sørensen, som er underdirektør i Dansk Industri, Mads Eriksen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef for Dansk Erhverv, Ghita Wolf Andreasen, som er projektdirektør i Engineer the Future, og Lia Leffland, som er akademidirektør i ATV.

Derudover deltog også amerikanske Jason Hreha, der er en af verdens førende adfærdsforskere. I sin virksomhed Psychometric bruger han adfærdspsykologisk forskning til at hjælpe virksomheder med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer. Et af målene med topmødet var nemlig at se nærmere på, hvordan virksomheder kan bryde med gamle vaner og etablere nogle nye.

Hrera foreslog, at de danske virksomheder ændrer rekrutteringsmønstre. De skal i mindre grad skele til arbejdserfaring, men bør i stedet have øje for ansøgerens udviklingspotentiale og deres evne til at løse nye problemstillinger. Det er ikke bare vejen til at få nye kompetencer bragt i spil, det er også de mest præcise indikatorer til at forudse kandidatens fremtidige præstation.

Det begynder i grundskolen

Ifølge deltagerne i panelet er det primære problem dog ikke, at virksomhederne ikke har set lyset i STEM-kandidaterne. For som Mette Fjord Sørensen bemærkede, er hvert femte nyopslåede job et STEM-job. Derfor handler det ikke om at overbevise virksomhederne om, at de skal ansætte flere med STEM-kompetencer, det handler om at sikre et bedre udbud.

Den opgave starter allerede i grundskolen, hvor eleverne skal præsenteres for de klassiske STEM-fag på en ny og mere spændende måde. Mette Fjord Sørensen vil inspirere eleverne på folkeskolens mellemtrin med youtubere, influencere og videnskabsklubber. Lia Leffland foreslog et obligatorisk fag i teknologiforståelse. Mads Eriksen ønskede mere fokus på kvindelige rollemodeller, da mænd stadig udgør en overvældede majoritet på de fleste STEM-uddannelser. Og Ghita Wolf Andreasen vil udbrede Engineering-metoden, hvor eleverne undervises i problemløsning og en mere praktisk anvendelse af de klassiske STEM-kompetencer.

For at gøre undervisningen i STEM-fagene mere interessant og vedkommende, bør undervisningen i højere grad gøre det tydeligt for eleverne, hvordan de abstrakte STEM-kompetencer anvendes i praksis. Derfor appellerede paneldeltagerne til, at de danske virksomheder involverer sig og tager med rundt på landets skoler for at vise børnene, hvordan STEM bliver brugt ude i arbejdslivet.

Krav til universiteterne

Ifølge topmødets panel er der også meget at tage fat på for landets universiteter. Generelt skal STEM-kompetencerne bringes i spil på alle landets uddannelser. Øget teknologiforståelse efterspørges i alle dele af erhvervslivet og kan efterhånden regnes for almen dannelse, lød det. Erhvervslivet kan dog godt blive bedre til at italesætte og forklare, hvilke egenskaber de præcis efterspørger. Det skal eksempelvis konkretiseres mere, når virksomhederne efterspørger bedre digitale kompetencer.

Dertil skal universiteterne sørge for at styrke undervisningsmiljøet på de danske STEM-uddannelser, så de både tiltrækker og fastholder studerende. Det forudsætter, at de tilrettelægger undervisningen lidt bredere, så den bedre omfatter de studerende, som måske ikke er selvskrevne til de klassiske STEM-fag.

Vigtigst af alt er dog, at flere unge bliver optagede på STEM-uddannelserne. Som løsning foreslog Lia Leffland en revidering af taxametersystemet, og at man afsætter rigeligt ressourcer for at sikre flere studiepladser med fornuftig finansiering. For selvom der er stor efterspørgsel på kandidater med STEM-kompetencer i det danske erhvervsliv, er der ikke altid pladser nok til at optage alle ansøgerne på selve uddannelsesinstitutionerne.

Fokuser på efteruddannelse

Fælles for disse forslag er, at de er designede til at udbrede STEM på de danske arbejdspladser i fremtiden. De hjælper dog ikke med at bringe STEM i anvendelse lige nu og her. Der skal erhvervslivet have mere fokus på at efteruddanne deres ansatte i STEM-kompetencer – eksempelvis teknologiforståelse og digitalisering.

For mange små og mellemstore virksomheder kan det være svært at navigere i de mange offentlige tilbud om efteruddannelse. Dér kan erhvervsorganisationerne spille en central rolle i at udbrede kendskabet til de mange muligheder.

En udfordring er, at en gruppe kandidater har det svært med uddannelsessystemet, selvom deres job står til at blive digitaliseret eller automatiseret væk. Også her handler det om at gøre undervisningen i STEM-kompetencer sjovere og mere interessant. Adfærdsforskeren Jason Hrera foreslog eksempelvis, at man tog ved lære af undervisningsappen Duolingo, der deler læringen op i mindre bidder og bruger små spil, så selv svære opgaver bliver præsenteret på en overkommelig måde og morsom måde.

STEM skal gøres vedkommende

Det kræver altså en fælles indsats fra erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og de danske politikere, hvis alle skåltalerne skal omsættes til handling og STEM skal bringes i anvendelse på de danske arbejdspladser.

Det væsentligste fællestræk ved de mange forslag, som blev præsenteret ved årets STEM Topmøde 2020, var, at STEM skal kommunikeres på en vedkommende og mere interessant måde.

Det gælder både, når kompetencerne skal gøres mere håndgribelige for grundskoleeleverne, når vejen skal banes for unge piger med interesse i STEM, når universiteterne skal gøres bedre i stand til at optage og fastholde deres elever, og når kendskabet til efteruddannelsesmuligheder skal udbredes på de danske arbejdspladser.