Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock

Hvorfor har veninderne ikke inviteret mig, når jeg kan se, at de er på café? Eller hvorfor har han ikke svaret, selvom han har læst min besked? Lokationsangivelser og set-notifikationer på tværs af de sociale medier giver de unge en række oplysninger om hinandens adfærd, og det kan påvirke deres relationer, viser flere studier.

”Er de unge sikre på en relation, betyder det ikke så meget med de designgreb, de sociale medier løbende udvikler, men er man usikker på relationen f.eks. i begyndelsen af et kærlighedsforhold, kan de unge komme til at overtænke og blive bekymrede og usikre på sig selv og hinanden,” forklarer lektor Malene Charlotte Larsen fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.

Malene Charlotte Larsen har forsket i unges brug af sociale medier de sidste 20 år, og netop nu arbejder hun på et større forskningsprojekt om de designgreb, virksomhederne bag de mest populære sociale medier løbende udvikler.

De unge viser omsorg for hinanden

Da Snap Map, som er en lokalitetsfunktion, blev introduceret i 2017, var de unge ikke begejstrede. De oplevede, at de blev påtvunget noget, de ikke var interesserede i. I dag kender børn og teenagere ikke til sociale medier uden lokations- og beskednotifikationer, og de lever derfor med dem på godt og ondt. Det betyder også, at de har udviklet strategier til at håndtere funktionerne.

”De unge er meget handlekraftige, og jeg er blevet positivt overrasket over de omsorgsstrategier, de udvikler for at passe på hinanden. De sætter telefonen på flytilstand eller half-swiper – en teknik, hvor man stille swiper til højre, så man kan læse en besked uden afsenderens vidende, hvis ikke man har mulighed for at svare, fordi de ved, at det vil påvirke deres venner,” fortæller Malene Charlotte Larsen.

Teknologiforståelse på skoleskemaet

Men hvorfor slår de unge ikke blot lokationsnotifikationer fra og ignorerer set-notifiktationer, når det kan påvirke deres mentale trivsel? Helt så simpelt er det dog ikke, for det sender også et signal til vennerne, som de kan tolke på og bekymre sig om. Ifølge Malene Charlotte Larsen ligger løsningen et helt andet sted.

”I dag er den digitale kløft mellem dem, der kan afkode algoritmerne og dem, der ikke kan. Nogle unge ved godt, at designgrebene handler om at tjene penge, så de lægger mindre vægt på funktionerne og bekymrer sig ikke om dem. Det er derfor vigtigt, at vi får teknologiforståelse på skoleskemaet, så alle unge bliver klædt på til at forstå teknologien.”  

Kontakt

• Malene Charlotte Larsen, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi, på tlf.: 99 40 72 60 og e-mail: malenel@ikp.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk