Nyhed
Skoleledelse i praksis: Sådan arbejder ledere med trivsel i grundskolen
Lagt online: 14.05.2025
Nyhed
Skoleledelse i praksis: Sådan arbejder ledere med trivsel i grundskolen
Lagt online: 14.05.2025
Forside
Skoleledelse i praksis: Sådan arbejder ledere med trivsel i grundskolen
Tekst: Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
Skoleledere i folkeskolen arbejder strategisk og datadrevet med elevernes trivsel. Det vurderer AAU-adjunkt Ronni Laursen efter at have gennemført et casestudie i en række danske folkeskoler.
I sit casestudie sætter Ronni Laursen fokus på, hvordan skoleledelsen arbejder med at skabe forudsætninger for trivsel i grundskolen. Ikke som en løs ambition, men som en strategisk og datadrevet del af deres ledelsesarbejde.
”Forskningen viser, at elever, der trives, er mere engagerede og motiverede, og det skaber et positivt læringsmiljø. Det meste af den forskning, der findes på området, er imidlertid teoretiske beskrivelser af, hvordan en skoleledelse bør agere, mens mit studie viser, hvordan skoledelser konkret agerer – både for at identificere udfordringer og tage greb om dem,” forklarer han.
Systemer, der identificerer problemer
For at sikre, at ingen elever falder igennem systemet, arbejder skolelederne aktivt på at sætte systemer op, der kan identificere og støtte elever med indlæringsvanskeligheder eller dårlig trivsel.
Et eksempel er såkaldte klassereviews, hvor lærere, fagpersonale og ledelsesteam mødes og systematisk – ofte med udgangspunkt i data – drøfter både elevernes faglige præstationer og deres trivsel. Det kan for eksempel være på baggrund af fraværsstatistikker. Lederens opgave er at facilitere møderne og fordele ansvar til de relevante faggrupper.
Gennem det tætte samarbejde skabes der et netværk af omsorg og opmærksomhed, der kan hjælpe eleverne med at overvinde udfordringer og nå deres fulde potentiale
Samarbejde i dagligdagen
Skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte lærernes daglige arbejde. Når lærere gennem deres praksis opdager tegn på mistrivsel, kan det danne grundlag for, at skolelederen går ind i sagen. Det kan blandt andet ske ved at knytte relevante fagpersoner til klassen.
Hvis der er tale om faglig mistrivsel, kan skolelederen fx sørge for, at læsevejlederen følger undervisningen og samarbejder med dansklæreren om at tilpasse undervisningsforløb til elevens behov. Tilsvarende kan skoleledelsen sikre støtte, hvis der er trivselsmæssige udfordringer, ved at inddrage fx skolens AKT-vejleder (Adfærd, Kontakt, Trivsel) som sparringspartner for læreren.
”Gennem det tætte samarbejde skabes der et netværk af omsorg og opmærksomhed, der kan hjælpe eleverne med at overvinde udfordringer og nå deres fulde potentiale,” forklarer Ronni Laursen.
Mere viden
Det eksplorative kvalitative casestudie, der ligger til grund for artiklen, blev gennemført på tre folkeskoler og mellemtrinskoler i Danmark.
Formålet med casestudiet er at illustrere empirisk, hvordan skoleledere arbejder med elevernes trivsel.
I studiet anvendes en datapakke bestående af 18 interviews med skoleledere, viceledere og nøglelærere. Dataanalysen er inspireret af grounded theory.
Grounded theory er en metode til at undersøge processer og strukturer med det formål at udvikle en teori forankret i den praksis, der undersøges.
Ronni Laursen arbejdede systematisk med interviewmaterialet over flere omgange, og den iterative analyse førte til en fokuseret fortolkning centreret omkring tre gennemgående tematikker:
- At forstå trivsel i skolen: fokus på elevernes læring og fællesskab
- At prioritere trivsel: skolelederens rolle i at skabe velfungerende skoler
- Læring som den dominerende norm: trivsel og faglig præstation i skolen.
Kontakt
- Ronni Laursen, adjunkt, Institut for Kultur og Læring, AAU, tlf. 99 40 21 96, e-mail: ronnil@ikl.aau.dk
- Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk
