Nyhed
Skoleglæden vokser, når børn arbejder sammen om rigtige problemer
Lagt online: 11.09.2025
Nyhed
Skoleglæden vokser, når børn arbejder sammen om rigtige problemer
Lagt online: 11.09.2025
Forside
Skoleglæden vokser, når børn arbejder sammen om rigtige problemer
Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
En fugl flyver ind i vinduet og dør. For en 3.-klasse, som ser det, bliver det startskuddet til et projekt om fugleliv, hvor de bl.a. bygger fuglehuse, regner på mål og materialer og præsenterer deres løsninger for resten af skolen.
Sådan et forløb ligger et stykke fra traditionel klasseundervisning og er et godt eksempel på den type undervisning, forskere fra AAU er fordybet i sammen med lærere og ledelse på de otte folkeskoler i Rebild Kommune. Udgangspunktet er problembaseret læring (PBL) og består i helt korte træk af, at eleverne lærer ved at samarbejde med andre om at løse problemer, de kender fra det virkelige liv.
Børnene motiveres af projektarbejde
AAU-lektor Nikolaj Stegeager har været med siden projektets opstart i sommeren 2021. Han fortæller, at en lang række interview med børn fra både indskoling, mellemtrin og udskoling peger på, at børnene bliver mere motiverede og gladere for at gå i skole, når undervisningen tager udgangspunkt i PBL:
”Børnene oplever, at det er sjovt at arbejde med projekter, og de kan godt lide at arbejde i grupper. Det giver mening for dem. De fortæller selv, at de er mere motiverede for læring, når de arbejder med projektarbejde end ved traditionel klasseundervisning,” siger han.
Alle klassetrin deltager
For at få det fulde udbytte af PBL som pædagogisk model er det vigtigt, at modellen gøres til en del af det pædagogiske arbejde på alle klassetrin. Hvis man går i gang tidligt, dvs. allerede i indskolingen, bliver eleverne fortrolige med undervisningsformen, og det mærker lærerne tydeligt på mellemtrin og udskoling, når eleverne når dertil. Opgaverne skal selvfølgelig tilpasses børnenes niveau.
” I første klasse kan man fx snakke om, hvad en gruppe er. En gruppe er måske bare det at lære at være sammen med ét andet barn. At arbejde sammen to og to er den simpleste form for gruppearbejde. Man tilpasser også, hvor meget selvstændighed der skal være. På Aalborg Universitet skal de studerende selv finde deres problemstillinger, deres litteratur og alting, men i de mindre klasser i folkeskolen består selvstændigheden måske af at vælge mellem to ting,” forklarer forskeren.
Man kan altså sagtens træne delelementer af PBL og behøver ikke bruge hele pakken. Som eksempel sammenligner Nikolaj Stegeager med at lære at danse ballet:
”Det svarer jo lidt til at sige, at den eneste måde, du kan træne ballet på, er ved at gå ud og danse en ballet. Men det er ikke sådan, man træner ballet. Man træner små bevægelser, man træner fødderne, man træner armene, og så træner man måske det at danse sammen. Det samme med PBL. Det kan både være et stort projekt og noget, vi træner på en lektion eller to,” forklarer han.
PBL er ét redskab i værktøjskassen
På trods af de mange fortrin, der ligger i PBL-modellen, understreger Nikolaj Stegeager , at PBL ikke fortolkes som den eneste "rigtige" pædagogiske tilgang. PBL er et redskab, og det er rigtig godt til noget, men det er også noget, det ikke er specielt velegnet til. Variation er ekstremt vigtig. Og ifølge forskeren bliver man mindre modtagelig for læring, hvis man gør det samme altid.
”Jeg plejer at sige til lærerne, at hvis du som tømrer kun mestrer en hammer, så bliver du en dårlig tømrer. Så er det svært at bygge et hus, for der skal altså flere forskellige redskaber til, siger han.
Med andre ord: PBL-modellen ikke en isoleret ø.
"Pædagogikken kan og skal gå hånd i hånd med andre pædagogiske tilgange. Det væsentlige er, at vi er nysgerrige på, hvordan vi kan sikre størst mulighed for læring gennem det pædagogiske arbejde, så de kommende generationer tilegner sig de kompetencer, der kan bære dem videre i uddannelsessystemet og over i arbejdslivet, siger Nikolaj Stegeager.
Hvis du vil arbejde med PBL i folkeskolen:
- 1
Søg opbakning fra ledelsen
Der skal være ledere, der stiller sig foran og siger, vi vil det her, fordi vi tror, det er den rigtige vej at gå. Hvis skolelederen ikke bakker op, er det for nemt at falde tilbage i gamle vaner og traditioner.
- 2
Få alle klassetrin med
Begynd allerede i de små klasser, så eleverne gradvist lærer at arbejde PBL-orienteret
- 3
Less is more
Du kan sagtens træne PBL i det små. Hvis man vil lave kæmpeprojekter hele tiden, risikerer man at drukne.
Principper for PBL i Folkeskolen
PBL kan organiseres på flere måder og har ingen entydig definition. Forskning og praksis har i dette projekt ført til otte centrale elementer:
Problemet er udgangspunkt for læring
PBL tager altid udgangspunkt i noget, der skal afklares. I et forhold, som man skal løse eller finde svar på. Problemerne skal være komplekse – altså uden et klart og afgrænset svar.
Problemer behandles i projekter
Ordet projekt indikerer, at man arbejder med et emne gennem længere tid. Hvor lang tid et projekt strækker sig over kan variere.
Erfaringsbaseret
PBL tager udgangspunkt i elevernes erfaring. Fordi et problem altid handler om at undersøge og være nysgerrig på det, vi ikke ved og derfor undrer os over, betyder det at man ved begyndelsen af et projektarbejde først må undersøge, hvad man egentlig ved om det givne emne.
Autenticitet
Autenticitet betyder, at de opgaver, eleverne arbejder med i projektarbejde, har relevans for andet og mere end selve opgaven.
Elevernes medbestemmelse
PBL forudsætter, at der indlejres et element af valgfrihed i projektet. Projekter skal have en karakter, så elever selv kan reflektere over mulige løsninger og måder at behandle problemet på.
Gruppearbejde
PBL baserer sig på ideen om, at læring er et socialt fænomen. Vi lærer af og med hinanden. Derfor danner gruppearbejde typisk ramme om projektarbejdet.
Refleksion, feedback og revidering
Det er vigtigt, at eleverne får løbende feedback og således har mulighed for at revidere og forbedre deres arbejde undervejs i projektperioden.
Produkt og præsentation
Arbejde med produkter indfanger elevernes læring og giver det en anden, mere fysisk form. Læring er derfor ikke noget, der bare findes inde i elevernes hoveder, men også noget fysisk, der frembringes gennem deres arbejde. Endvidere bør et projekt afsluttes med en præsentation, så eleverne får lejlighed til at præsentere det, de har lært og produceret gennem deres projektarbejde.
Mere viden
- Læs mere om Problem- og projektbaseret læring i Rebild Kommune
- Projektet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Rebild Kommune og forskere fra AAU: Institut for Kultur og Læring og Institute for Advanced Study in PBL
- Projektet er støttet med fire millioner kroner af A.P. Møller Fonden
Kontakt
- Nikolaj Stegeager, lektor, Institut for Kultur og Læring, AAU og Institute for Advanced Study in PBL, AAU, tlf.: 99 40 97 81, e-mail: nikolaj@ikl.aau.dk
- Lene Hvilsom Larsen, børne- og ungechef, Rebild Kommune, tlf.: 99 88 77 95, e-mail: lhla@rebild.dk
- Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk
