Spring til indhold
Forside

Nyhed

Samarbejdsaftalen!

Lagt online: 04.02.2021

Tillidsrepræsentanter takker rektor for svar på deres indlæg, men mener fortsat ikke, at han forholder sig til den centrale del af deres kritik. Nemlig at de ikke er blevet inddraget rettidigt i processen om organisationsændringerne, og dette strider imod samarbejdsaftalens bestemmelser.

Nyhed

Samarbejdsaftalen!

Lagt online: 04.02.2021

Tillidsrepræsentanter takker rektor for svar på deres indlæg, men mener fortsat ikke, at han forholder sig til den centrale del af deres kritik. Nemlig at de ikke er blevet inddraget rettidigt i processen om organisationsændringerne, og dette strider imod samarbejdsaftalens bestemmelser.

Af Søren Lindhardt (TR på HUM), Jens Kirk (TR på HUM), Bendt Torpegaard Pedersen (TR på HUM), Frederik Hertel (F-TR), Hans Hüttel (TR på ENGINEERING) og Meg Duroux (TR på SUND)

Det er godt, at rektor Per Michael Johansen forholder sig til vores indlæg fra den 27. januar, og vi siger tak for svaret.

Vi må dog konstatere, at rektor ikke forholder sig til en central del af kritikken. Det, vi påpeger, er nemlig, at de store forandringer, der vil medføre store organisatoriske ændringer, er faldet som en bombe under det lovfæstede samarbejde mellem ledelse og ansatte. De er blevet meddelt med et så kort varsel, at det efter vores vurdering strider mod samarbejdsaftalen.

Samarbejdsaftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalg er baseret på EU-direktivet om samme. I dette direktiv anføres det, at informationen skal sætte medarbejderne i stand til at foretage en passende analyse. Men tillidsrepræsentanterne på AAU blev meget sent orienteret – Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), Fakulteternes Samarbejdsudvalg (FSU), institutråd etc. fik mindre end 24 timer til forberedelse, hvorimod andre tillidsrepræsentanter først blev informeret samme dag, ja endog kun få timer inden øvrige kollegaer på AAU. Der var ikke tid til at foretage en analyse af de endog meget store forandringer, der blev varslet til alle medarbejdere den 8. januar.

Vi opfordrer ledelsen til at inddrage medarbejderrepræsentanter rettidigt og til at tage samarbejdsaftalen seriøst!