Spring til indhold.

Gymnasieopgaver

Kryptografi – hvordan matematik beskytter dine data

Institut for Elektroniske Systemer

Gymnasieopgaver

Kryptografi – hvordan matematik beskytter dine data

Institut for Elektroniske Systemer

Kort beskrivelse af aktiviteten: Hver gang vi bruger netbank, NemID eller sender beskeder på nettet, beskytter kryptering vores data. I denne aktivitet dykker vi ned i, hvordan moderne kryptering fungerer – og hvorfor den er helt afgørende for vores digitale liv. Eleverne bliver introduceret til forskellige krypteringsalgoritmer og får mulighed for selv at analysere og forsøge at bryde krypterede beskeder ved hjælp af AAU’s servere. Undervejs ser vi på, hvordan diskret matematikken, inkl. primtal og modulo-regning, anvendes i praksis til at sikre fortrolighed og sikker kommunikation.

Faglig relevans:

  • Matematik: Fokus på diskret matematik. Eleverne arbejder med talteori, modulo-regning og algoritmer – og ser, hvordan vi kan lave et matematisk bevis på, at en bestemt krypteringsmetode, f.eks. RSA algoritme, er sikker
  • Historie: Fokus på hvordan kryptering forandrede adfærd og handlemuligheder; arbejde med teknologihistorisk brud og teknologihistorisk  kontinuitet  
  • Samfundsfag: Etiske og samfundsmæssige perspektiver på anvendelse af kryptering af data og hvem har adgang til tilstrækkelige beregningskraft til brut force angreb 

Forventet niveau: Matematik A

Nøgleord: Kryptografi, datasikkerhed, nøgler, talteori, primtal

Forberedelse: Hvis elever arbejder med SRP/SOP inden for emnet, opfordres de til at sende deres problemformulering på forhånd, så vi kan inddrage relevante perspektiver under besøget

Udbytte:

  • Forståelse for grundlæggende principper bag moderne kryptering
  • Indsigt i hvordan matematik bruges i digital sikkerhed
  • Erfaring med at analysere og teste styrken af krypteringsalgoritmer, fx ved at måle tidsforbrug på cracking

Maks. antal personer: 50

Besøgets varighed: 9:00-12:00.

Mødested: Info kommer senere. 

Kontaktperson:  gymnasieportalen@adm.aau.dk - Tatiana Kozlova Madsen, Institut for Elektroniske Systemer

Tilmelding og kontakt

Tilmeld dig SRP/SOP-dag d. 30. oktober her

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på gymnasieportalen@adm.aau.dk