Spring til indhold.

Besøg

Robotproteser: Styring og genskabelse af følesans

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Besøg

Robotproteser: Styring og genskabelse af følesans

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Kort beskrivelse af aktiviteten: Hvordan kan moderne teknologi hjælpe mennesker, der har mistet en hånd eller arm?

Ved en amputation mister man ikke blot en legemsdel, men også en række funktioner, som er afgørende i hverdagen. Moderne robotproteser kan i stigende grad kompensere for disse tab, men præcis og intuitiv styring af proteserne er stadig en stor udfordring. I dette besøg ser vi nærmere på, hvordan forskning arbejder med at forbedre samspillet mellem menneske og protese.

Karakter af besøgets indhold: Med udgangspunkt i nervesystemets fysiologi demonstrerer vi, hvordan elektriske signaler fra muskler kan bruges til at styre avancerede protesehænder. Eleverne introduceres til måling af muskelaktivitet (EMG), signalbehandling og elektrisk stimulation som metoder til både styring af proteser og genskabelse af følesans.

Besøget kombinerer teori og praksis, og eleverne får mulighed for selv at afprøve teknologierne og opleve, hvordan biologiske signaler kan omsættes til styring af teknologiske systemer.

Faglig relevans: Biologi A/B/C, Bioteknologi A/B, Fysik A/B/C, Matematik A/B/C og Teknologi A/B

Kernestof: 

  • Biologi og Bioteknologi: Fysiologi og eksperimentelle metoder.
  • Fysik: Elektriske kredsløb, elektriske felter, bølger.
  • Matematik: Matematiske modeller.
  • Teknologi: Produktudvikling, Evaluering

Nøgleord: Robotproteser, EMG, muskelaktivitet, elektrisk stimulation, signalbehandling, rehabilitering.

Forberedelse: Ingen forberedelse.

Udbytte: Eleverne får indsigt i de udfordringer, som personer med amputationer møder i hverdagen, og hvordan teknologi kan bidrage til at forbedre både funktionalitet og livskvalitet. De lærer om samspillet mellem nervesystem, muskler og teknologi og får praktisk erfaring med de metoder, der anvendes i moderne proteseforskning.

Max antal personer: Ca. 20 personer.

Tidspunkt: Aftales med kontaktperson.

Besøgets varighed: Aftales med kontaktperson.

Mødested: Aftales med kontaktperson

Kontaktperson: gymnasieportalen@adm.aau.dk Marie-Louise Dalgaard Sørensen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Send en forespørgsel her