Nyhed
Sådan kan Ældrereformen blive en succes
Lagt online: 19.11.2025

Nyhed
Sådan kan Ældrereformen blive en succes
Lagt online: 19.11.2025

Sådan kan Ældrereformen blive en succes
Nyhed
Lagt online: 19.11.2025

Nyhed
Lagt online: 19.11.2025

Af Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
Ældreplejen står midt i et paradigmeskifte. Med ældrereformen og velfærdsaftalerne mellem kommuner og regeringen om at blive fritaget fra lovgivningen inden for ældreområdet, skal ledere ikke længere blot sikre drift – de skal facilitere læring og udvikling.
Det kræver en ny tilgang til ledelse, lyder det fra forskere ved Aalborg Universitet.
Den nye tilgang er læringsledelse.
“Læringsledelse er ikke en opskrift med faste trin – det er en tilgang, der gør det muligt at møde komplekse problemer med refleksion og fælles udforskning,” siger forsker Anja Overgaard Thomassen, Aalborg Universitet.
Sammen med med sin kollega, adjunkt Birgitte Rohwedder har hun undersøgt, hvordan ledere i ældreplejen praktiserer og tænker ledelse.
Resultaerne kan læses i bogen Læringsledelse i fremtidens ældrepleje, som udkom 17. november. De to forskere gennemgår i bogen, hvordan ledere i ældreplejen kan navigere i komplekse forandringer.
Du skal selv være forandringsparat som leder
Læringsledelse indebærer blandt andet, at man tør vise, at man selv er i udvikling og også selv tør løbe den risiko, det indebærer at være lærende. En leder formulerer det således i bogen:
”Hvis du ikke selv er forandringsparat som leder, så kan du heller ikke forvente, at dine medarbejdere er det. Det starter hos en selv, og det bliver jeg ved med at sige.”
“Læringsledelse handler om at understøtte en kultur med tryghed, åbenhed og mulighed for læring – ikke om at følge en manual,” siger Anne-Birgitte Rohwedder.
Bogen bygger på den kendte amerikanske forsker, filosof og pædagog John Deweys pragmatiske læringsteori (kendt for bl.a. ”Learning by doing”) og på samtaler med fire ledere fra både frisatte plejehjem og den kommunale hjemmepleje.
Bogen beskriver, hvordan ledelse kan skabe rammer for faglig udvikling og trivsel – midt i organisatoriske forandringer.
“Vi leverer ikke færdige løsninger, men tænkeredskaber, som ledere kan bruge til at forstå og handle i deres praksis. Det handler om at lære at lære – og om at kunne tilpasse sig det komplekse og uforudsigelige”, siger Anja Overgaard Thomassen.
Som en leder udtrykker det i bogen:
”Det kræver virkelig rigtig meget at reflektere over, hvad man gør, hvorfor man gør det, og hvorfor man vælger noget andet. Og så tror jeg bare, rent kulturelt, i vores fag, at man i mange år på faggruppens side har tænkt meget i drift, meget i, at opgaverne skal løses, ikke så meget i, hvad vi godt kunne tænke os, og så bagefter også tænkt i løsningsforslagene. Så det har helt klart været noget, vi skulle træne og skal blive ved med at træne.”
Med indførelsen af Ældrereformen skal medarbejdere bl.a. sørge for helhedspleje i faste teams og faglig frisættelse. Det stiller nye krav til både medarbejdere og ledere.
“Ledelse i ældreplejen må gentænkes – og det kræver mod til at stille spørgsmål frem for at give svar, give plads til at medarbejdere reflekterer over deres indsats og at lade medarbejdere arbejde i selvstyrende teams” siger Anja Overgaard Thomassen.
Læringsledelse i fremtidens ældrepleje af Anja Overgaard Thomassen og Anne-Birgitte Rohwedder. Udkom 17. november på Forlaget Dafolo.
Læringsledelse
En spørgende og læringsunderstøttende ledelsestilgang: Leder stiller også spørgsmål i stedet for kun at komme med svar. En ledelsesopgave er også at skabe tid, sted og rum, hvor medarbejdere trygt kan dele tanker, bekymringer og ønsker, og på den måde understøtte, at de sociale interaktioner bidrager positivt til opgaveløsningen.
Have medstyrende teams: Ansvar og medindflydelse er blevet en integreret del af medarbejdernes hverdag. Alle får fokus på opgaven: borgeren i centrum, og så bliver det tydeligere, at alle fagligheder er lige vigtige for at lykkes med opgaven.
Lære af sine erfaringer: Medarbejdere skal have mulighed for at reflektere over egen praksis. Ligesom de har været vant til under uddannelsen. Giver mulighed for at lære af sine fejl – og bruge erfaringerne fra det, der gik godt.