Nyhed
Ro med Elbo - Q&A med Emma Elbo August
Lagt online: 27.01.2023

Nyhed
Ro med Elbo - Q&A med Emma Elbo August
Lagt online: 27.01.2023

Ro med Elbo - Q&A med Emma Elbo August
Nyhed
Lagt online: 27.01.2023
Nyhed
Lagt online: 27.01.2023
Af Louise Karin Hansen
Emma Elbo August har med baggrund i sin uddannelse i sundhedsteknologi og sit nuværende studie som Integrativ Psykoterapeut udviklet en terapiform, som kombinerer neurologisk hjernetræning og integrativ psykoterapiterapi - hun kalder det Neurofeedback Terapi.
Det unikke ved Neurofeedback Terapi er kombinationen af hjernetræning og terapi. Her er hjernetræning en evidensbaseret tilgang til at berolige kroppens nervesystem og øge hjernens selvreguleringsevne. Hvorimod terapien har en subjektiv tilgang, hvor individet er i fokus, og årsagen til de følelsesmæssige og kropslige symptomer udfoldes. På den måde skabes de bedste rammer for at forløse begrænsende følelsesmæssige og kropslige reaktioner med fokus både på symptomerne og på årsagerne bag dem.
Hos Ro med Elbo hjælper jeg ressourcestærke voksne med at skabe ro og overskud, så de kan leve deres ønskede liv med sunde relationer. Til at gøre dette har jeg udviklet en unik neuroterapeutisk metode, der er en kombination af neurologisk hjernetræning og integrativ terapi, som jeg kalder for Neurofeedback Terapi.
Her bruges hjernetræning til at afbalancere nervesystemet og øge evnen til at selvregulere tanker, følelser, handlinger og fysiske symptomer. Hvor imens terapien understøtter klientens udfordringer og udvikling mod mere ro og overskud. Mine klienter har i gennemsnittet reduceret deres symptomer med 72% inden for kategorierne: søvn, smerte, opmærksomhed & læring, adfærd, psyken og fysikken.
Idéen til Ro med Elbo udspringer både af min egen personlige oplevelser samt mine faglige interesser og uddannelsesmæssige baggrund inden for sundhedsteknologi og psykoterapi. Jeg har selv oplevet stressbelastningsreaktioner i form af smerte, angst og depression. Her oplevede jeg, at der manglede behandlingstilbud, som passede til mine behov for hjælp til at skabe indre ro. Jeg ønsker ikke for andre, at de skal stå i samme situation, som jeg gjorde. Derfor brænder jeg for at hjælpe andre mod et liv i balance.
Ved at kombinere mine to vidt forskellige uddannelser, kan jeg hjælpe andre ud fra en objektiv evidensbaseret tilgang og samtidige møde andre, som de unikke individer, de er.
Det første step jeg tog, var at finde ud af, hvorfor jeg ønskede at starte egen virksomhed. Hvad ville jeg opnå, og hvad vil kunne få mig til at springe ud af sengen hver morgen. Herefter blev jeg en del af Start Up programmet på Aalborg Universitet, hvor jeg fik råd og vejledning til at udvikle på min forretningsidé og terapimetode. Da det var på plads, så var det vigtigt at køre et pilotprojekt, hvor jeg i samarbejde med testklienter udviklede og tilpassede min metode. Udvikling og test har gået hånd i hånd for at sikre, at metoden blev så effektfuld i den virkelige verden og ikke blot i den teoretiske.
Det var, da jeg besluttede mig for, at det var det jeg ville – og valgte at investere al min tid og energi i Ro med Elbo. Da jeg var færdig på Aalborg Universitet, sagde jeg mit studiejob op, og investerede i stedet min tid og økonomi i min efteruddannelse inden for psykoterapi og i udstyr til hjernetræningen. Her satsede jeg det hele, og nu var der ingen vej tilbage - Jeg dedikerede mig her til at hjælpe andre ud af deres stress med min terapi.
Det bedste er at være vidne til mine klienters store udvikling mod et bedre liv. Herudover værdsætter jeg min fleksibilitet, passion, udviklingen, tilliden og ansvaret – Ja, selvfølgelig også roen og overskuddet, som jeg oplever i min egen hverdag som iværksætter.
Det mest udfordrende ved at være iværksætter er for mig, det med at have mange roller. Jeg er alene om Ro med Elbo, og derfor er det nødvendig, at jeg har styr på det hele også den del af virksomheden, som ikke omfatter min passion.
I dag ruller hjulene hos Ro med Elbo, hvor jeg løbende byder nye klienter velkommen. Tiden er ved at komme til, at jeg flyver fra reden - AAU Innovation og AAU Start Up Program. Jeg er ved at finde et lækkert lokale i Aalborg (Psss… Så hvis jeg skal være en del at dit arbejdsmiljø med lækre lokaler, så ræk endelig ud til mig), hvor jeg kan fortsætte mit arbejde med Neurofeedback Terapi. Herudover er jeg ved at skabe nye koncepter i både online og fysisk univers, hvor jeg fokuserer på at skabe større trivsel og bedre arbejdsmiljøer i virksomheder.
Find ud af hvorfor du vil det helt ind til kernen? Er det noget du vil stå op for hver morgen? Hvis det er det, så tag en aktiv beslutning om, at du vil det – Det vil hjælpe dig, når du oplever alle de bump på vejen, som du vil komme til at opleve. Spring ud i det – Hvad er det værste der kan ske?