Nyhed
Relationer er meget andet end samvær

Nyhed
Relationer er meget andet end samvær

Relationer er meget andet end samvær
Nyhed

Nyhed

Af Nelly Sander, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox
Forældre og børn med støttet og overvåget samvær har ofte meget begrænset tid sammen – nogle gange ned til en time om måneden. Men relationen mellem barn og forælder er hele tiden til stede, også når de ikke er sammen. Den lever videre i deres tanker og følelser og kan vises på flere forskellige måder – også i tiden mellem samvær.
”Når tiden til samvær er så begrænset, kunne man tro, at bedre samvær var mere samvær. Det er det ikke nødvendigvis. De fokusgrupper, jeg har interviewet, peger i stedet på, at dét, der er vigtigt, er dét, jeg kalder relationel deltagelse. Det handler om, hvordan børn og forældre deltager i relationer, på en måde, der går ud over at være til stede eller have indflydelse og bestemme,” siger Mona Ravn, som er ph.d.-stipendiat på Aalborg Universitet.
De børn og forældre, forskeren har talt med, lægger vægt på muligheden for at engagere sig i relationen og er gennemgående optaget af, hvad de som barn eller forælder er for hinanden. For dem er det vigtigt at opleve bekræftelse af at være den forælder eller det barn, de er, og vise det. Og relationen kan styrkes på andre måder end den tid, de har sammen.
Når det fysiske samvær mellem forældre og børn er begrænset, giver det mening at se på, hvad et familieliv egentlig er – eller snarere hvad det også kan være:
”Vi har en tendens til at have en bestemt forståelse af, hvordan man er barn og forælder, at det er man fx ved, at man smører madpakker og følger i skole og går med til fodbold. Men her har vi har med nogle relationer at gøre, hvor børn og forældre ikke kan være børn og forældre i hverdagen som de fleste. Og så bliver det afgørende at tale om det på andre måder,” forklarer Mona Ravn.
Fokusgrupperne med børn og forældre gav indsigt i tre forskellige måder, som de professionelle omkring familierne kan bringe i spil og støtte op om for at styrke oplevelsen af deltagelse i relationen:
For det første, så oplever børn og forældre, at de kan vise deres deltagelse ved det, forskeren kalder ’væren’. Det vil sige helt konkret at være forælder eller barn, når de er fysisk sammen, online eller taler i telefon. Men ’væren’ kan også være at mærke relationen ved at tale om sit barn eller sin forælder fx med plejeforælderen. På den måde mærkes relationen, selvom der ikke er kontakt. Det kan også være at mødes med andre i samme situation, fx i forældregrupper, hvilket giver et rum til at dele erfaringer, møde forståelse og opleve, at man ikke er alene.
For det andet så er viden en måde at vise relationel deltagelse. Der var bl.a. børn, som fortalte, at det betød noget at vide, at samværet var afbrudt, fordi ens forælder var i fængsel. At det var rart at vide, hvordan fængslet så ud, og hvordan nogle passede på ens forælder. Det kan også være viden om hinandens hverdag, f.eks. arbejde, skole eller fritid. Hvad de laver hver især, når de ikke er sammen. Forældre fortalte også, at viden kan gøre selve samværet bedre, fordi de kan spørge ind til det, de ved, under samværet.
”Det er tydeligt, at de forældre, jeg har talt med, får meget ud af at høre om barnets hverdag, fx skole, venner og fritid. Lige nu sker det typisk på et opfølgningsmøde om anbringelsen måske hver 6. måned. En mulighed kunne være at give forældrene mere viden om barnet løbende, så det kan bidrage positivt til samværet og forældrenes oplevelse af deres deltagelse” siger Mona Ravn.
For det tredje taler børn og forældre om artefakter, altså genstande, som symboliserer og viser den relation, barn og forælder har sammen. Det kan være en tegning, en sten, som man har malet på, eller et andet fysisk minde fra noget, børn og forældre har gjort sammen. Det kan være en forælders tørklæde, som barnet har fået med hjem, eller tøj fra da barnet var lille, som forældre har gemt. Artefakter kan vises frem for andre, eller bare det at have dem kan være en måde at mærke relationen, når man ikke er sammen.
Mere viden om ph.d.-projektet "Relationel deltagelse"
Mona Ravn har i en række fokusgruppeinterviews undersøgt, hvad deltagelse i støttet eller overvåget samvær betyder for børn og forældre. I fokusgrupperne har de talt med andre i samme situation om deres deltagelse i samvær, både inden, under og efter et samvær. De er også blevet spurgt, om de har gode råd til andre børn og forældre i samme situation eller til professionelle, der arbejder med samvær.
Læs den videnskabelige artikel om projektet: What Are We to Each Other?: Relational Participation as Processes of Positioning, Confirming and Manifesting Relationships
Ph.d.-projektet er en del af projektet SAMVÆR, hvor der forskes i støtte og bæredygtig udvikling i udsatte børns hverdagsliv .
SAMVÆR er støttet med 5.465.741 kr. af VELUX FONDEN
SAMVÆR er udviklet af og gennemføres i et partnerskab mellem følgende aktører:
Myndigheder der fastlægger rammer for og vurderer samværskvalitet
Århus Kommune, Familiecenteret (AAKF)
Ikast-Brande Kommunes Familierådgivning (IKF)
Vejle Kommunes Familieafdeling (VKF)
Private og offentlige aktører der udfører samvær for myndighederne
Fonden VITA - Center for Socialt Arbejde (VITA)
Børne- og Ungecenter Vejle Fjord KFUM's sociale arbejde (BUCVF)
Børnecenter Team Samvær, Århus Kommune (AAKT)
Forskere og forskningsmiljøer
Forskning i Socialt Arbejde og SCOPAS - Shaping Concept, practices and Advances in Social Work, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Det Samfundsvidenskabelige og Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet (AAU)
Video om SIMBA-modellen, der skal styrke samarbejde, forebygge konflikter og støtte børn i at udvikle en fortælling om relationen til forældre og netværk. Modellen er udviklet i projektet SAMVÆR
Samvær i Barnets Lov
Den 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft. Loven lægger op til, at børns rettigheder skal styrkes; børn får derfor partsstatus som 10-årige, og deres synspunkter og ønsker skal i endnu højere grad ligge til grund for faglige vurderinger. Som noget nyt er det indskærpet, at barnets holdning til et samværs omfang, rammer og sted skal inddrages. Barnet kan anmode om, at samværet støttes eller suspenderes i en periode, og myndighederne skal lægge vægt på barnets ønsker, når de tilrettelægger samvær.