Af Anette Marcher, AAU Kommunikation

Regeringen fremlagde for en uge siden et udspil, hvor den bl.a. lægger op til at forkorte en lang række kandidatuddannelser fra to år til et. Mens udspillet har mødt kritik fra universiteterne, erhvervslivet og flere andre aktører, har også Venstre foreslået en forkortelse. Rektor Per Michael Johansen svarer på spørgsmål om udspillet, og hvad AAU gør i den forbindelse.

Hvad tænker du om regeringens udspil?

Jeg ser det først og fremmest som et udspil i forbindelse med det folketingsvalg, som er på vej. Venstre er jo kommet med et lignende valgoplæg.

Når det er sagt, må man også tænke lidt tilbage. Det danske uddannelsessystem har i forbindelse med forskellige råd, udvalg og kommissioner været til debat de seneste næsten 10 år. Så selv om jeg bestemt ikke forventer, at udspillet bliver vedtaget i sin nuværende form, må vi forvente, at det er noget, politikerne også vil diskutere efter et kommende folketingsvalg.

Hvad mener du om indholdet i regeringens udspil?

Der er bestemt elementer i udspillet, som vi kan støtte, og som ovenikøbet vil passe godt til AAU. Regeringen lægger bl.a. op til mere erhvervsrettede uddannelser og øget samarbejde med erhvervslivet. Det er netop et af de områder, hvor vi jo allerede er stærke.

Et andet element, som jeg bakker op om, er den del, der handler om efter- og videreuddannelse. Det er klart, at når vi lever længere og er på arbejdsmarkedet i flere år, så øger det behovet for at udvikle sine kompetencer livet igennem. Bl.a. fordi man kommer til at skifte karriere flere gange i løbet af et arbejdsliv. På AAU har vi allerede nogle tiltag inden for efter- og videreuddannelse i vores strategi, men måske skal vi accelerere de indsatser og måske ligefrem blive frontrunnere på området.

Det, som jeg derimod på alle måder er imod, er ideen om at gøre et antal kandidatuddannelser etårige. Intet samfund er nogensinde blevet bedre eller mere fremgangsrigt af at begrænse uddannelsesniveauet. Og jeg er dybt uenig, når nogle siger, at der er en måde at skabe øget kvalitet i uddannelserne. For det er det ikke.

Men halvdelen af de penge, man sparer, skal jo gå til at give de studerende flere timer med undervisning og feedback. Det må da give øget kvalitet?

Ikke hvis man samtidig forkorter uddannelsen. En akademiker defineres jo ikke alene ud fra sin faglige viden. En akademiker har derudover lært at definere en problemstilling, at angribe den fra forskellige vinkler, at gennemføre de fornødne analyser og derefter være i stand til at foreslå en løsning.

Det forudsætter, at man ud over det rent faglige indhold også får tid til at arbejde med stoffet på egen hånd. At man lærer at forstå og at anvende den viden, man har. Den proces kan man ikke bare speede op ved at give flere undervisningstimer.

Professor Nina Smith fra Reformkommissionen fremhæver, at mange humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater alligevel ikke går forskervejen, men derimod får job som generalister. Så behøver de vel ikke en toårig kandidatuddannelse?

Jo, i særdeleshed. For det første er det jo en misforståelse, at en kandidatuddannelse er en forskeruddannelse. Der har vi i stedet ph.d.-uddannelsen.

For det andet er det jo netop de generiske akademiske kompetencer, der betyder, at humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater er kvalificerede til et generalistjob. Så hvis vi forringer deres generiske akademiske kompetencer, så forringer vi også deres chancer for få og bestride sådan et job.

Det danske samfund mangler bl.a. sygeplejersker, lærere, pædagoger og håndværkere, og den anden halvdel af de penge, man vil spare med etårige kandidatuddannelser, skal kanaliseres over i professionshøjskolerne og erhvervsskolerne. Er det ikke meget rimeligt, at universiteterne bidrager til at løse den problemstilling i samfundet?

Det er en fuldstændig legitim politisk dagsorden at sige, at vi skal have flere til at læse på velfærds- og erhvervsuddannelserne, og det vælger vi at opnå ved at tage pengene og optaget fra universiteterne. Men så burde politikerne melde det ligefremt og ærligt ud. Ikke forsøge at sælge os et columbusæg, der i bund og grund er en kompliceret og dårlig løsning på et politisk ønske om at ændre balancen mellem antallet af unge, der tager en mellemlang og en videregående uddannelse.

Det er jo til enhver tid den siddende regerings ret og pligt at træffe de beslutninger og foranstaltninger, de mener, er bedst for landet. Og hvis politikerne kommer med beskeden, at vi skal begrænse optaget i universitetssektoren, så må vi selvfølgelig indrette os efter det. Det er bare ikke den melding, vi har fået med udspillet om kandidatuddannelserne.

Hvad gør AAU’s ledelse for at undgå at udspillet bliver til virkelighed?

Nu ser jeg som sagt udspillet som et valgoplæg. Når vi har haft folketingsvalget, og vi har fået en ny regering, så må vi se, hvad den ønsker at gøre på området.

Men hvis der skal ske ændringer i noget så fundamentalt i vores uddannelsessystem som længden på kandidatuddannelserne, så er det afgørende vigtigt, at universiteterne kommer med helt ind i maskinrummet, når den endelig udformning skal lægges fast. Vi undgår kun de værste ulykker, hvis universiteternes viden og erfaringer kommer med ind på arbejdsbordet.

Hvis det bliver aktuelt, stiller jeg gerne mig selv til rådighed i den forbindelse. Fordi det er så vigtigt.