Nyhed
Rekordår: AAU startups tager halvdelen af Innovationsfondens iværksætterstipendier
Lagt online: 04.03.2020

Nyhed
Rekordår: AAU startups tager halvdelen af Innovationsfondens iværksætterstipendier
Lagt online: 04.03.2020

Rekordår: AAU startups tager halvdelen af Innovationsfondens iværksætterstipendier
Nyhed
Lagt online: 04.03.2020
Nyhed
Lagt online: 04.03.2020
Af Mona Bjørn, AAU Innovation
- Jeg synes, at stipendierekorden beviser, at der er fundet en god model for den samlede entreprenørskabsindsats på AAU . Vi har udviklet og forfinet på den systematiske tilgang, der blandt andet understøtter sparringen mellem studenteriværksætterne, kompetent forretningsvejledning og ikke mindst rettidig inddragelse af erhvervslivet til trykprøvning af idéer og fremdrift”, siger Marie Fallgaard, ansvarlig for den understøttende entreprenørskabsenhed SEA på Aalborg Universitet.
I alt 11 personer fordelt på fem AAU startup teams gik i forårsrunden 2020 gennem Innovationsfondens nåleøje. Overbevisende pitches foran Innovationsfondens ekspertpanel har sikret hver enkelt teammedlem et 12 måneders stipendium, der giver økonomisk arbejdsro til at videreudvikle ideerne frem mod et bæredygtigt forretningskoncept.
- Vores panelmedlemmer kigger på iværksætterideerne fra mange sider. Helt grundlæggende vurderes det, om iværksætternes ideer skaber værdi og har forretningsmæssigt potentiale, om teamet bag kan realisere ideen og få den ud i markedet, og endeligt om ideen er innovativ og adskiller sig fra konkurrerende løsninger, siger Sidsel Hougaard, der er program officer i Innovationsfonden.
Alle startup teamsene har været tilknyttet AAU’s brede entreprenørskabsindsats, der blandt andet omfatter en kandidatuddannelse i entreprenørskab, AAU Startup Program, vidensiværksætterinitiativet Innovativ Vækst samt AAU Inkubator.
I AAUs inkubationsmiljøer, der er forankret i fagmiljøerne, fokuseres der på, at de studerende tilegner sig kompetencer inden for forretningsudvikling, innovation og entreprenørskab. I processen opbygger de faglige netværk på tværs af universitetet og hos eksterne interessenter.
Hos Innovationsfonden bliver der generelt lagt mærke til, at startup teams, der har en uddannelse fra AAU, er klædt rigtigt på til at ansøge InnoFounder programmet.
- Vi får mange gode ansøgninger fra AAU, så det er vores klare indtryk, at teamsene får en god ballast. Både i forhold til at skrive ansøgningerne, men også til at træne pitch, komme hele vejen rundt om deres forretningsmodel og dermed blive tydelige omkring, hvilket problem deres idé løser, og hvordan den føres ud i livet, siger Sidsel Hougaard fra Innovationsfonden.
For at skabe den største værdi for den regionale vækst- og vidensiværksætterindsats koordineres AAUs entreprenørskabsindsats tæt med aktørerne på det øvrige regionale erhvervsfremmeområde. Samarbejdet styrkes yderligere gennem en ny forretningsvejledningsmodel, som AAU er i gang med at udarbejde, der skal sikre professionel og ensartet vejledning af alle studenteriværksætterne.
- AAU vil fremadrettet sætte et endnu større fokus på den gode overgang fra studenteriværksætter til ”rigtig” iværksætter. Det er vigtigt, at vi er med til at skabe springbrætsmuligheder for de potentielle iværksættere efter endt uddannelse. Det gør vi blandt andet ved at understøtte studenteriværksætterne i at opnå ekstern finansiering og gennem et tæt samarbejde med det øvrige erhvervsfremmesystem”, udtaler Marie Fallgaard.
Innovativ Vækst er et eksempel på et understøttende overgangsinitiativ til ledige højtuddannede, der ønsker at forfølge iværksætterdrømmen. Tre af de fem teams, der er tildelt InnoFounder Graduate stipendier i forårsoptaget 2020, har været en del af et Innovativ Vækst forløb. Deltagere, der optages på forløbet, modtager dagpenge og fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i op til 26 uger mod at arbejde fuld tid på at udvikle deres forretningsidé. I det intensive forløb fokuseres der på fremdrift hen imod en bæredygtig forretning og på at blive i stand til tiltrække ekstern finansiering.
I alt 83 højtuddannede deltog i 2019 i et Innovativ Vækst forløb. Ifølge Rasmus Hedegaard, der er AAU projektleder for initiativet, er det et klart udtryk for, at universitetets arbejde med studenteriværksættere skaber stærk synergi med de regionale entreprenørindsatser. Ca. 60% af de virksomheder som gennemfører forløbet overlever og er fortsat bæredygtige 3 år efter deltagelse og kan i høj grad forventes at bidrage med nye arbejdspladser i regionen.
De 5 AAU startup teams, der har modtaget Innofounder Graduate, forår 2020:
Kontakt Marie Fallgaard, mf@adm.aau.dk/9940 7386 for mere information om den understøttende indsats på entreprenørskabsområdet på Aalborg Universitet.