af Alex Røge Hermansen, Campus Service

AAU passer på vandkvaliteten ved totalt forbud mod anvendelse af pesticider på universitetets arealer. Samtidigt forskes der i, hvordan vi kan bevare det danske grundvands høje kvalitet. I Danmark drikker vi vores grundvand, men mange års brug af pesticider truer vores rene drikkevand. Et hold forskere fra Aalborg Universitet har i et nyt studie vist, at ultraviolet lys, uden direkte kontakt med vandet eller tilsætning af kemikalier, kan bruges til at fjerne pesticider fra vores drikkevand. Læs mere om studiet her.

Aalborg Universitet prioriterer bl.a. som led i miljø-, klima- og bæredygtighedsindsatsen at undgå forurening og udledning med kemiske, organiske og næringsstoffer til havmiljøet og bidrager herigennem til sikring af SDG 14 Livet i havet, men bestemt også SDG6 omkring rent vand og sanitet. Derudover bidrager rensningen af spildevand til sikring af bæredygtig energiforsyning (SDG7) og klimaindsats (SDG13).

Typisk opdeles kloaksystemer i regn- og spildevand, da der er meget stor forskel på forureningsgraden og de vandmængder der skal håndteres.

Regnvand der falder på tagflader, veje, stier og parkeringsarealer m.v. betragtes i udgangspunktet som kun let- eller helt uforurenet vand, der nedsives direkte eller håndteres i separate regnvandssystemer. Evt. uønskede stoffer, eks. oliefilm og faste partikler, såsom papir- og plastaffaldsrester, plantemateriale, sand og gummirester m.v., tilbageholdes i regnvandsbassiner, hvor det bundfældes og senere opsamles og bringes til genanvendelse/deponi som led i driften. Fra regnvandsbassinerne udledes regnvandet på en kontrolleret måde via åer til havet, uden at gå på kompromis med lovgivning og miljøkrav om at sikre en god økologisk tilstand i vådområderne. Læs mere om håndtering af regnvand nedenfor.

Spildevand fra universitetets mange undervisnings- kontor- og forskningsbygninger renses inden det kan indgå i det naturlige kredsløb. Alt spildevand på Aalborg Universitet føres i lukkede ledningssystemer til rensningsanlæg, hvor spildevandet renses mekanisk, biologisk og kemisk, hvorved man fjerner uønsket affald (eks. hygiejneartikler) samt vandbårne næringsstoffer, tungmetaller og kemikalier, der ellers kan være skadelige for vandmiljøet.

Spildevand

Spildevand fra campus Aalborg renses på Aalborg Forsynings renseanlæg. På Campus Esbjerg renses spildevandet af DIN Forsyning og på Campus København renses spildevandet af Biofos A/S. Inden spildevandet forlader universitetets område, sikres det lokalt, at uønskede kemikalier og stoffer er skilt fra bl.a. via olie- og fedtudskillere, syreneutralisatorer m.v. som universitetets personale og eksterne samarbejdspartnere løbende servicerer.

Gennem løbende spildevandsplanlægning, -kortlægning og prøveudtagning sikres det at udledningen af kemiske stoffer, tungmetaller m.v. nøje overholder de grænseværdier, der er fastsat i lovgivningen og i den spildevandstilladelse som universitetet er pålagt fra de offentlige miljømyndigheder. Overskrides grænseværdierne iværksættes straks undersøgelser af kilder til forurening således at aktiviteten kan bringes i overensstemmelse med spildevandstilladelsen.

Når spildevandet har været igennem et væld af rensningsprocesser på et rensningsanlæg, ledes det nu helt rene vand direkte ud i havet. Det tilbageholdte restprodukt fra rensningsprocesserne er spildevandsslam, som bl.a. kan anvendes til produktion af biogas, der bliver til elektricitet eller fjernvarme. Tørret slam bliver anvendt til råstof- og energikilde i industrien, eks. i cementproduktion, mens visse næringsstoffer kan anvendes i landbrugsproduktionen. Spildevand opfattes derfor som en ressource, der bidrager til den grønne omstilling, og flere renseanlæg er CO2-neutrale.

Regnvand:

Regnvand der falder i store mængder, udgør som følge af klimaforandringerne en tiltagende stigende trussel for både bygninger, anlæg, biodiversitet og for vandmiljøet ikke mindst. Optimalt siver nedbør direkte ned hvor det falder, men med stigende urbanisering er der også behov for at vand der strømmer fra bebyggede arealer og veje m.v. håndteres og ledes via vandløb ud i havet.

For at de naturlige vandløb kan følge med, er det er vigtigt gennem planlægning og klimatiltag at forsinke vandets løb gennem regnvandssystemerne, både af kapacitetshensyn for at undgå oversvømmelser, men også for at sikre, at vandets hastighed forbliver så tilpas lav, at uønskede partikler og næringsstoffer når at bundfældes og tilbageholdes i regnvandsbassiner, så det ikke ledes med ud i havmiljøet, hvorfra det ikke kan fjernes.

For at minimere udledningen af regnvand til åer og vandløb samt at sikre vandmiljøet mod overbelastning fra ekstreme regnhændelser søger Aalborg Universitet løbende i planlægningen at indtænke principper for lokal håndtering af regnvand (LAR) hvor vandet søges forsinket eller tilbageholdt, nedsivet og optaget af planter, frem for ledt direkte ud i åer og havet med risiko for alt for stor næringsbelastning af vandmiljøet til følge.

På hovedcampus i Aalborg Øst er der de seneste år gennemført en betydelig ombygning af det eksisterende regnvandssystem, således at det nu er klimasikret til at klare en 100 års regnhændelse. Projektet for ombygning af Sø- og kanalanlægget til et LAR-system, er tilblevet i samarbejde med Bygningsstyrelsen, Aalborg Kommune og boligforeningen Himmerland. Ambitionen med projektet har været at sikre klart vand i søerne, bedre vandkvalitet i recipienterne samt et betydeligt løft af områdets biodiversitet og rekreative værdi gennem tilplantning af et slynget åløb med vilde buske, træer og blomstereng/vild med vilje. Læse mere om projektet her. 

Hovedparten af universitetets parkeringspladser er etableret med permeable græsarmeringsbelægninger, således at regn kan sive gennem belægningen frem for at afvande til regnvandssystemerne. På universitetets boldbane er der endvidere sikret et system, hvor drænvandet fra boldbanen opsamles i en tank, hvorfra gartnerne kan tappe vand om sommeren til vanding af blomster og træer, således at der ikke anvendes drikkevand hertil. Universitetet har ønske om at sikre lignende løsninger i fremtidige byggerier med henblik på at blive selvforsynende med vand til de grønne områder og parkanlæg. I 2022 dækkede det opsamlede regnvand 100 % af vandingsbehovet til udearealer – i alt omkring 50.000 liter.

I samarbejde med de øvrige initiativtagere til genoprettelsesprojektet for Sø- og Kanalanlægget har Aalborg Universitet stiftet et Regnvandslaug, der skal stå for drift og vedligeholdelse af området, herunder at sikre den fortsatte hydrauliske funktion af anlægget, biodiversiteten og et rent vandmiljø. Laugets bestyrelse, hvor Aalborg Universitet sidder i formandsstolen, har indgået en aftale med en ekstern gartner/entreprenør om at sikre vedligeholdelsen af anlægget til glæde og gavn for både universitetets mange daglige brugere og de lokale beboere i området, der har fået et fantastisk naturområde som nærmeste nabo.