Nyhed
Q&A med AAU-startup Pull & GO
Lagt online: 21.04.2023
Nyhed
Q&A med AAU-startup Pull & GO
Lagt online: 21.04.2023
Q&A med AAU-startup Pull & GO
Nyhed
Lagt online: 21.04.2023
Nyhed
Lagt online: 21.04.2023
Af Louise Karin Hansen
Hos Pull & GO ønsker vi at reducere skuldersmerter hos manuelle kørestolsbrugere. Derfor har vi designet et nyt og innovativt værktøj i form af en trækfunktion med aftagelige håndtag, som betyder at brugeren frit kan vælge mellem skub- og trækfunktion. Med vores produktløsning ønsker vi at give kørestolsbrugere større bevægelsesmuligheder, som kan være med til at mindske risikoen for et liv med kroniske eller længerevarende smerter.
I 2019 deltog Mikkel i et semesterprojekt på bacheloren i Idræt på Aalborg Universitet. Fokus var på styrketræning, som kunne lindre skuldersmerter hos manuelle kørestolsbrugere. Mikkel blev opmærksom på, at resultaterne og andre studier viste, at man kunne reducere skuldersmerter ved træk-øvelser som ved f.eks. romaskiner eller elastikøvelser.
Det undrede ham at ingen førhen havde skabt en kørestol eller en funktion, hvori man både kunne trække og skubbe for at skabe fremdrift. I 2021 meldte han sig til AAU Startup Programmet, fordi han nu ønskede at afprøve idéen hos fagfolk, som kunne hjælpe processen godt i gang.
Efter Mikkel havde fået ideen valideret gennem forskellige fag- og erhvervspersoner indenfor branchen gennem AAU Startup Program, behøvede han en medstifter som kunne realisere forretningsideen. Da Mikkels evner primært vægter på det anatomiske og fysiologiske niveau, manglede han en partner med andre kompetencer.
Derfor tilmeldte han sig et Startup Dating event på AAU, hvor han mødte Jonas, som har stærke kompetencer inden for mekanik og idérealisering. Kort tid efter blev Jonas medstifter af Pull & GO med fokus på netop fremstillingen af en prototype, og senere et salgbart produkt.
Parallelt med produktudviklingen stod Mikkel for at søge fonde og legater, som skulle bruges til at dække omkostningerne for produktudviklingen. Det beskriver vist kort vores processtart og udvikling.
Vores virksomhed er endnu ung, og derfor har der endnu ikke nået mange milepæle for vores iværksætterdrøm. Det mest skelsættende tidspunkt må derfor være færdiggørelsen af generation 1 (vores første prototype) omkring jul 2022.
Med prototypen fik vi fastlagt at vores idé var mulig, og nu var det derfor ikke længere bare et koncept vi havde i hovedet. Færdiggørelsen af prototypen blev derfor en milepæl for, hvor realistisk hele vores startup og vores produkt er, samt et bevis overfor os selv, at dette faktisk kan blive til noget meget stort.
Det bedste ved at være iværksætter er uvisheden om, at man ikke ved, hvad der venter forude. Man er ikke selv herre over skæbnen og ved aldrig, hvad der kan ske dagen efter, pludselig en dag kan man være på arbejde og alt ændre sig til enten det bedre eller værre.
Det mest udfordrende ved at være iværksætter er at kombinere sit arbejde med sit studieliv. Parallelt med Pull & GO studerer vi begge, hvilket vi gerne siger; er et fuldtidsjob i sig selv. Derfor foregår mange af arbejdstimer i Pull & GO efter studietiden og langt ud på de sene aftentimer. Samtidig skal man også huske at passe ens sociale liv ved siden af – det kan være svært altid at huske på.
Vi er på nuværende tidspunkt i prototype- og testningsfasen, hvor vi løbende afprøver små og store justeringer, som skal gøre vores markedsklare produkt endnu bedre.
Vi forventer at stå klar med flere manuelle kørestole, som har vores produkt monteret til sommer 2023, da de skal indgå i et forskningsprojekt til september 2023. Her skal Mikkel teste trækfunktionen i forhold til træningsprogrammer samt lignede studier, hvor skuldersmerter er reduceret.
Glæd jer til at fejle, for på den måde opnår I de største fremskridt. Vi har ødelagt materialer, redskaber mm. undervejs, men hvis vi ikke havde gjort det, ville vi nok ikke have udrettet og opnået alt det, som vi har nu.