Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

Fem års slid og hårdt arbejde over bøger, metoder og teorier. Og derefter mange måneders nederlag og frustration, når afslag efter afslag på jobansøgninger dumper ind i indbakken. Det er, hvad mange af landets universitetsstuderende oplever, når de efter endt uddannelse forsøger at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder også dimittenderne fra Aalborg Universitet (AAU), som gennem en længere årrække har været udfordret af en relativt høj dimittendledighed set i forhold til den øvrige universitetssektor.

- Alt for mange af vores dygtige dimittender begynder deres karrierer med arbejdsløshed. Det er til stor frustration for dem, men også for os som universitet. Vi ønsker, at vores dimittender får en god start på deres arbejdsliv. Derfor har vi i direktion og bestyrelse besluttet, at universitetet skal øge sit fokus på hele tiden at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov – både når det gælder indhold og kapacitet, siger Jeppe Emmersen, der er konstitueret prorektor ved AAU.

Det tager lang tid, før indsatser slår igennem

AAU har som led i arbejdet med uddannelseskvalitet gennem flere år iværksat en række indsatser for at nedbringe dimittendledigheden. Blandt andet gennem en lang række beskæftigelsesindsatser, som styrker de studerendes ansættelsesparathed og giver bedre muligheder for match mellem arbejdsgivere og dimittender, ligesom en række uddannelser allerede har været adgangsbegrænset og dimensioneret. Det er indsatser, som universitetet forventer snart at kunne aflæse af ledighedsstatikkerne, fortæller prorektor.

- Vi har arbejdet med dimensionering og adgangsbegrænsning af vores uddannelser siden 2015, og fra 2015-2020 har vi derudover lukket 48 bachelor- og kandidatuddannelser. En af udfordringerne ved at justere udbuddet af dimittender er dog, at det tager mindst otte år fra beslutningen om dimensionering eller adgangsbegrænsning er taget, til de studerende er færdige med deres uddannelser, og det er muligt at aflæse en effekt i ledighedstallene. Der er vi ikke helt nået til endnu, men vi er selvfølgelig også bevidste om, at der skal gøres mere, fortæller Jeppe Emmersen.

Karriere-VIP'er skal bane vejen for mere virksomhedsarbejde

Prorektor henviser her til nogle af de nyere tiltag, universitetet har sat i værk på området. Herunder indførslen af en såkaldt ’Karriere-VIP’ på alle uddannelser med beskæftigelsesproblematikker. Karriere-VIP’en er en forsker og gennemgående figur på den enkelte uddannelse, som skal være med til at sætte skub i samarbejdet med virksomheder. Vedkommende skal være primus motor for, at der indarbejdes en bevidsthed om fremtidige karrieremuligheder på det enkelte studie – herunder inddragelse af erhvervskontakter og alumner samt iværksætteri. Sidst men ikke mindst skal Karriere-VIP’en også have et særligt fokus på at skabe rammer for, at studerende gør brug af projektorienterede forløb og andre samarbejder med virksomheder.

- Karriere-VIP’en er et forholdsvis nyt initiativ, som vi stadig er ved at rulle ud. Der er nogle uddannelser, der har været i gang i længere tid, men det er bestemt noget, som jeg tror vil blive en del af flere af vores uddannelser. Vi er i gang med at definere og finde ud af, hvordan funktionen bedst muligt kan bruges af studerende og undervisere, forklarer Jeppe Emmersen.

Studerende skal samarbejde mere med SMV'er

Et andet nyt, nordjysk initiativ, som prorektor har store forventninger til, er projektet Vækst via Viden, som Business Region North og KKR Nordjylland (en del af KL's politiske organisation og et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i det nordjyske, red.) står bag. AAU er partner i projektet, som har til formål at sikre nordjyske virksomheder udviklingsmuligheder via tilførsel af højuddannet arbejdskraft.

- Vækst via Viden spiller en vigtig rolle i AAU’s arbejde med at etablere vidensamarbejde mellem studerende og små og mellemstore virksomheder i det nordjyske. Den stærke infrastruktur i projektet med partnere på tværs af uddannelse, beskæftigelse og erhvervsfremme sikrer, at vi når bredt ud i det nordjyske erhvervsliv. Også til de mange SMV’er i Nordjylland, som ikke har haft tradition for at ansætte højtuddannede, men som nu får kendskab til akademiske kompetencer, fortæller prorektor.

Viden om egne kompetencer

Derudover har universitetet i en årrække haft fokus på at øge antallet af studerende, der deltager i projektorienterede forløb hos en virksomhed, hvor de får erfaring med at løse en række konkrete opgaver og problemstillinger, som den enkelte virksomhed har.

- Vi ved, at det har en positiv effekt på de studerendes muligheder efterfølgende. Det er ikke sikkert, at de får job i den virksomhed, de er ude hos, men de har fået noget erfaring og ikke mindst set, hvordan de kan sætte deres viden i spil, siger Jeppe Emmersen og understreger vigtigheden i, at dimittenderne formår at sætte ord på deres kompetencer.

- Det er måske særligt vigtigt for AAU-studerende, fordi vi har PBL-modellen, hvor vores studerende får et lidt mere dynamisk kompetenceforløb, der i høj grad afhænger af, hvad de beskæftiger sig med i deres projekt. Dé kompetencer skal de lære at sætte i spil. Både de kernefaglige kompetencer, som er specifikke for de enkelte studier, men også de mere generelle og strategiske kompetencer: Evnen til at samarbejde. Evnen til at sætte en deadline. Evnen til at stå tidligt op og være en del af sin gruppe fra klokken otte om morgenen. Det er vigtige kompetencer, som bygger oven på deres kernefaglighed, men som vores studerende måske ikke altid er gode til at bringe i spil, når de skal søge arbejde, tilføjer prorektor.

Mange andre indsatser i gang

Listen over AAU’s igangværende initiativer er lang og ikke udtømt på baggrund af ovenstående. Der findes en bred vifte af tiltag, som andre aktører står bag, eller som universitetet samarbejder med forskellige partnere om. Det ses blandt andet i grafikken nedenfor.