Nyhed
Prekære arbejdsforhold? Lad os høre!
Lagt online: 04.10.2019

Nyhed
Prekære arbejdsforhold? Lad os høre!
Lagt online: 04.10.2019

Prekaere arbejdsforhold? Lad os hoere!
Nyhed
Lagt online: 04.10.2019

Nyhed
Lagt online: 04.10.2019

Af Cæcilie Sloth Laursen, Liv Graversen og Mette Lykke Nielsen Institut for Kultur og Læring
Som det fremgik af Magisterbladets opgørelse i december 2018, er der rekord mange løse ansættelser iblandt videnskabeligt ansatte på danske universiteter, idet hele 49 procent af universiteternes årsværk består af løse ansættelser.
Mange VIP’ere har tidsbegrænsede eller opgaveafgrænsede ansættelser. Også her på AAU. Lektor Janne Glerup fra Roskilde Universitet, som forsker i arbejdsliv, beskriver i ovennævnte artikel, hvordan denne midlertidighed skaber en usikker tilværelse for den midlertidigt ansatte. En sådan usikkerhed afspejles eksempelvis i nedenstående fortælling fra en universitetsansat med mange kortere ansættelser:
- Jeg afleverede speciale i journalistik om torsdagen og startede som forskningsassistent om mandagen. Den stilling havde jeg et helt år, så blev jeg tilbudt et halvt år mere i en lignende stilling, og nu arbejder jeg som ekstern lektor i en treårig stilling, der udløber næste år. Det er ikke fuld tid, og timetallet varierer fra semester til semester, så det kan være svært at planlægge. Jeg har måtte supplere med skiftende ekstrajobs i de semestre, hvor der ikke har været så mange timer (Udtalelse i magasinet Flexwerker).
Vi ved fra både dansk og international forskning, at midlertidige- og atypiske ansættelser kan have negative konsekvenser for den enkeltes arbejdsmiljø, sikkerhed og sociale vilkår. Disse konsekvenser understreger vigtigheden af at tage det alvorligt, når andelen af løse ansættelser på universiteterne stiger. Derfor er der behov for, at vi sammen diskuterer, hvordan denne tendens påvirker vores arbejde, og hvordan vi i fællesskab bør forholde os til den stigende usikkerhed på arbejdsmarkedet.
Første skridt er, at vi mødes, så vi kan drøfte oven for beskrevne arbejdsmarkedsændringer og forhåbentligt sætte nogle handlinger i gang. Derfor inviterer vi den 6. november alle VIP-ansatte til et arrangement på AAU i København med fokus på midlertidige ansættelser. Vi tror på, at den personlige fortælling som den ovenstående kan skabe en forståelse for, og konkretisere konsekvenserne ved midlertidige ansættelser.
Har du eksempelvis oplevet en situation som berører konkurrence, usikkerhed eller andre prekære arbejdsforhold, som knytter sig til midlertidighed, så skriv til os.
Vi vil anonymisere svarerne og anvende dem som samtalestarter til AC-klub arrangementet den 6. november på AAU i København, så vi internt på arbejdspladsen kan drøfte, hvordan vi skal forhold os til de aktuelle arbejdsmarkedsforandringer.
Send din historie til liv@hum.aau.dk eller csla@hum.aau.dk senest den 1. november.
Find mere information om arrangementet i AAU's arrangementskalender