Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Shutterstock

Gode karakterer, drømmeuddannelsen i sigte, masser af likes på sociale medier og en fast plads på fodboldholdet. Listen over de forventninger, samfundet og børn og unge selv har til et hverdagsliv, er lang.

Samtidig ser det ud til, at børn og unges konstante kamp for at præstere, får dem til at rette blikket indad og måle og monitorere sig selv. Resultatet er, at et stigende antal børn og unge i dag mistrives. I et aktuelt projekt har en gruppe forskere derfor undersøgt, om en pædagogik, der har fokus på fællesskaber, aktiviteter og samvær - som de kalder præstationsfrigørende pædagogik - kan være et modsvar på den præstationskultur, der præger børn og unges liv i dag.

”Vi har med dette projekt ønsket at give et sprog, redskaber og opmærksomhed til at arbejde ikke-præstationsfremmende. I de SFO’er og fritidsklubber, jeg har besøgt, har jeg set en masse skønne eksempler på, hvordan det konkret kan se ud, med børn, der ligger på græsset og bare kigger op i himlen, eller børn, der sidder omkring et bål og snitter pinde og har formålsløse snakke,” fortæller lektor Noomi Matthiesen fra Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, som har deltaget i projektet.

Plads til at dvæle og lege

Undersøgelsen har forskerne gennemført i tre SFO’er og tre fritidsklubber, fordi de oplever en særlig mulighed for at skabe rum og aktiviteter, der er præstationsfrigørende, på fritidsområdet. De mener dog også, at det er muligt at videreudvikle den præstationsfrigørende pædagogik på andre områder.

Det ovenstående forklarer Noomi Matthiesen, som også peger på, at nogle aktiviteter i sig selv kan være præstationsfrigørende som f.eks. leg.

”Her behøver det ikke være nogen romantisk leg, det kan sagtens handle om en kamp, men det centrale er, at børnene bliver suget ind i legen.”

Normeringer, tid og lokaler spænder ben

Alle pædagoger arbejder ifølge forskerne bag det aktuelle projekt i et eller andet omfang præstationsfrigørende – uden måske at være opmærksom på det. Det kan give børnene et frirum i et presset hverdagsliv, men der er også udfordringer forbundet med at arbejde på denne måde.

”Pædagogerne bakser med, hvordan de skaber frihed, så børnene bliver grebet af en aktivitet, men at det stadig foregår inden for fællesskabets rammer. Det kan også være vanskeligt for alle børn at få adgang til det fællesskab eller samvær, en aktivitet giver, og her kan det være svært for pædagogerne at hjælpe dem, der er udenfor, ind,” siger Noomi Matthiesen.

Men også uenighed i personalegruppen, normeringer, tid og lokaler spiller en rolle, når en institution skal vægte at arbejde præstationsforgørende.

Tre kendetegn ved den præstationsfrigørende pædagogik

1. Frigørelse fra instrumentaliserede aktiviteter til aktiviteter, der har egen værdi
2. Frigørelse fra selv-orientering til verdensvendthed
3. Frigørelse fra et konkurrencefokus til et fællesskabs- og aktivitetsfokus.

To gode råd til at arbejde med præstationsfrigørende pædagogik:

1. Alle pædagoger arbejder præstationsfrigørende, men prøv at være mere opmærksom på, hvornår I gør det og forstærk de ting.
2. Hav kollegiale drøftelser om, hvordan I kan arbejde præstationsfrigørende, og hvad det vil sige i jeres institution.

Kontakt

• Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning ved Institut for Kultur og Læring, tlf.: 20 68 66 80, e-mail: nka@ikl.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk