Forside

Nyhed

Positiv kommunikation er nødvendig for at skabe tryghed for passagerer i kollektiv trafik

Mange danskere har i kølvandet på corona-pandemien fravalgt kollektiv trafik af frygt for at blive smittet, selvom intet tyder på en særlig smitterisiko i busser og tog. I et aktuelt forskningsprojekt, Travelling Together, undersøger lektor Laura Bang Lindegaard og postdoc Tobias Boelt Back fra Institut for Kultur og Læring derfor, hvordan trafikselskaber gennem deres kommunikation kan sikre, at passagerne føler sig trygge ved at vælge offentlige transportmuligheder. Det er nemlig nødvendigt, at flere vælger kollektiv trafik, hvis den bæredygtige omstilling af transportsektoren skal lykkes.

Nyhed

Positiv kommunikation er nødvendig for at skabe tryghed for passagerer i kollektiv trafik

Mange danskere har i kølvandet på corona-pandemien fravalgt kollektiv trafik af frygt for at blive smittet, selvom intet tyder på en særlig smitterisiko i busser og tog. I et aktuelt forskningsprojekt, Travelling Together, undersøger lektor Laura Bang Lindegaard og postdoc Tobias Boelt Back fra Institut for Kultur og Læring derfor, hvordan trafikselskaber gennem deres kommunikation kan sikre, at passagerne føler sig trygge ved at vælge offentlige transportmuligheder. Det er nemlig nødvendigt, at flere vælger kollektiv trafik, hvis den bæredygtige omstilling af transportsektoren skal lykkes.

Da corona-pandemien i det tidlige forår 2020 bed sig fast i Danmark, blev der bedre plads i tog og bus. Mange passagerer fravalgte den kollektive trafik af bekymring for at blive smittet, og halvandet år senere er flere ikke vendt tilbage. Ifølge Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk forventer 10-20 pct. af passagerne faktisk aldrig at vende tilbage. Det er imidlertid problematisk i forhold til den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren, for selv om elbiler kan løse nogle problemer med CO2-udledning, så løser de ikke problemet med overfyldte veje og dermed behovet for at udbygge infrastrukturen i Danmark. I et aktuelt forskningsprojekt, ”Travelling Together”, undersøger lektor Laura Bang Lindegaard fra Institut for Kultur og Læring i samarbejde med postdoc Tobias Boelt Back ligeledes fra Institut for Kultur og Læring derfor den rolle, kommunikation fra trafikselskaber spiller i forhold til at få flere danskere til at vælge kollektiv trafik.

- Der er ingen tal, der viser, at folk er i markant større risiko for at blive smittet med corona i offentlig transport. Faktisk udgav det engelske Rail Safety and Standards Board en rapport, der viste, at selv under første bølge af pandemien var risikoen for at blive smittet mindre end 0,01 procent på en gennemsnitlig togrejse – og det tal gælder endda Storbritannien, som havde langt flere smittede end Danmark, fortæller Laura Bang Lindegaard.

Passagerer som grønne helte

Alligevel er danskerne under corona-pandemien begyndt at tale anderledes om kollektiv trafik, og der er en risiko for, at det kan påvirke danske passagerers lyst til at satse på denne transportform – også på den anden side af corona-pandemien.

- Offentlig transport bliver nu omtalt som noget smudsigt, og det er vi ved at opdrage en hel generation til at tænke, for mange er under corona holdt op med at køre i bus med deres børn for at undgå, at de bliver udsat for smitterisiko. Men det betyder også, at vi er ved at skabe en større forskel blandt danskerne. Nogle danskere har ikke noget alternativ til kollektiv trafik. De bliver simpelthen nødt til at tage bus eller tog, og nogle af dem bliver også nødt til at tage deres børn med. Hvis vi skal få flere til at vælge offentlig transport og understøtte den bæredygtige omstilling af transportsektoren, bliver vi derfor nødt til at ændre den måde, vi taler om offentlig transport på. Alle trafikselskaber er begyndt at brande sig på, at kollektiv trafik er det bæredygtige valg, men de skulle i deres kommunikation også tydeliggøre, at de mennesker, der benytter kollektiv trafik, faktisk er grønne helte, understreger Laura Bang Lindegaard.

På den måde er det blevet passagerernes eget ansvar at holde afstand, og det kan gøre utrygheden ved at benytte offentlig transport større. Under corona er der nemlig også sket noget i forhold til tillid.

Laura Bang Lindegaard

Afstand og sprit skaber tryghed

Det aktuelle forskningsprojekt løber over i alt tre år og er støttet med 2,8 mio. kr. mio. kr. af Danmarks Frie Forskningsfond. Forskerne indsamler undervejs data på togstrækningen mellem Hjørring og Aalborg, i regionalbusser i Region Nordjylland, i fokusgruppeinterview, og så har 600 personer svaret på et spørgeskema.

- Vi kan se, at det virker godt med bevægelighed i kommunikationen. Mens der var specifikke afstandsrestriktioner, placerede Nordjyske Jernbaner for eksempel med stor succes klistermærker på hvert andet sæde i deres tog, som angav, hvor man måtte sidde under sin togtur. De rejsende var glade for tiltaget, for så var det ikke udelukkende deres individuelle ansvar at fortolke anvisningerne og irettesætte medpassagerer, der placerede sig for tæt på. Trafikselskabet påtog sig dermed et medansvar for passagerernes daglige risiko. Det skabte tryghed. Det samme ville det ifølge vores respondenter gøre, hvis der var sprit i toge og busser. Det kan godt være, at det ikke er påvist, at det vil gøre nogen forskel i forhold til smitterisiko, men signalværdien ville være meget positiv, siger Laura Bang Lindegaard.   

Mindre tillid til medpassagerer

Men der er også udfordringer, det lige nu er vanskeligere at ændre på som for eksempel overfyldte busser og tog i myldretiden. De gør det vanskeligt for passagerne at holde afstand, som sundhedsmyndighederne ellers fortsat anbefaler, at danskerne gør. Men det var anderledes, da samfundet var underlagt coronarestriktioner, for her måtte toge og busser kun have halvt så mange passagerer som ellers med, og i DSB-tog var pladsbilletter et krav.

- På den måde er det blevet passagerernes eget ansvar at holde afstand, og det kan gøre utrygheden ved at benytte offentlig transport større. Under corona er der nemlig også sket noget i forhold til tillid. Vi er blevet mere opmærksomme i offentlig transport og bliver nervøse, når nogen nyser. Det er anderledes på arbejdet; her har vi tillid til vores kollegaer og til, at de ikke møder på arbejde, når de er syge, og at de efterlever alle anbefalinger. Sådan har vi det ikke i forhold til fremmede. Hvis vi skal ændre udviklingen, så flere vælger offentlig transport i stedet for at investere i bil nr. to, kræver det derfor justeringer, vi som privatpersoner ikke kan være ansvarlige for. Hos DSB er førsteklasse for eksempel indrettet, så der er bedre plads mellem sæderne, kupeen er mindre, hvilket gør, at der er færre passagerer, der deler den samme luft, der må ikke være stående passagerer, uanset hvor stuvende fuldt resten af toget er, og der er tilgængelige spritservietter. Nu kommer vi næppe alle til at køre på førsteklasse i fremtiden, men man kan lade sig inspirere til den fremtidige indretning af togkupeer for eksempel i forhold til, at passagerne ikke sidder over for hinanden omkring et bord, som det er tilfældet i dag, foreslår Laura Bang Lindegaard.

Kontakt Laura Bang Lindegaard

Verdensmål 9