Af Susanne H. Knudsen for AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Psykologiske værktøjer og psykologisk sprog og tænkning har spredt sig fra terapilokalet til hele samfundet. I dag er det blevet en naturlig del af livet og den offentlige samtale, at vi mærker, føler og kigger indad. Det gælder også for børn og unge, som lærer at mærke, forstå og lytte til deres følelser og fornemmelser. Den udvikling har betydet, at mentale lidelser er blevet afstigmatiseret, at vi har fået et mere nuanceret sprog til at tale om vores følelser og sindstilstand, at vi i højere grad tør dele tanker og følelser, og at vi har fået værktøjer til at håndtere svære følelser.

Men medaljen har også en bagside, og måske er den med til at forværre den mistrivsel, unge oplever i dag? Psykologien har nemlig en tendens til at fokusere på individet, og det betyder, at ydre udfordringer bliver den enkeltes ansvar. Samtidig spiller fællesskabet en mindre rolle, og netop det at være en del af et fællesskab har vist sig at øge unges trivsel.

”Der er i virkeligheden tale om et tveægget sværd, for spørgsmålet er, om psykologien bidrager med løsninger til et problem, som den samtidig selv er med til at skabe? Her har vi brug for viden, som kommer fra de unge selv,” siger lektor Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet.

Risiko for at forværre det svære

Anne Görlich har derfor sammen med kollegaer taget hul på et nyt forskningsprojekt, hvor de undersøger, hvad den stigende psykologisering i samfundet betyder for de unge. Her vil de se nærmere på, hvordan 16-20-årige forholder sig til trivselsundersøgelser, diagnoseord i hverdagssproget og onlinescreeningstests for psykiatriske diagnoser.

Samtidig vil de undersøge, hvordan de unge selv bruger psykologisk sprog og redskaber, og hvordan det påvirker unge, som er sårbare.

Projektet bygger videre på de resultater, hun og kollegaerne, Noemi Katznelson og Mette Pless, så i et projekt om ny udsathed blandt unge.

”Vi kan se, at der er en dobbelthed på spil. På den ene side er det godt, at psykologien bidrager til forståelsen af det, der er svært for de unge. På den anden side kan vi også se, at det kan kamme over, og at den megen psykologisering kan være med til at forværre det, der i forvejen er svært for nogle unge,” forklarer Anne Görlich.

Kontakt

• Anne Görlich, lektor på CeFU, på tlf.: 99 40 34 28, e-mail: anneg@ikl.aau.dk
• Nelly Sander, projektleder AAU Kommunikation og Public Affairs, tlf.: 99 40 20 18, e-mail: nsa@adm.aau.dk