Spring til indhold
Forside

Nyhed

Passionerede protester og politik: suffragetternes protestbevægelse i England

Katrine Tegisti Broberg, studerende på Historiestudiet ved Institut for Politik og Samfund, har lavet en historiografisk undersøgelse, og grundlaget for den er historiske og sociologiske analyser af kvindestemmeretsbevægelsen, kvindernes kamp, protester, motivationer, og hvad der gav kvinderne stemmeretten.

Nyhed

Passionerede protester og politik: suffragetternes protestbevægelse i England

Katrine Tegisti Broberg, studerende på Historiestudiet ved Institut for Politik og Samfund, har lavet en historiografisk undersøgelse, og grundlaget for den er historiske og sociologiske analyser af kvindestemmeretsbevægelsen, kvindernes kamp, protester, motivationer, og hvad der gav kvinderne stemmeretten.

Den britiske kvindestemmeretsbevægelse, som opnåede stemmeretten for de rige kvinder i 1918 og for alle kvinder i 1928, kæmpede i 100 år for deres mål. Under bevægelsen var der to underfraktioner, suffragisterne og suffragetterne, som tilsammen udgjorde 53 komiteer og organisationer.

- Hele bevægelsen anvendte metoderne, de havde til rådighed i kampen for basal retssikkerhed og stemmeret, uddyber Katrine Tegisti Broberg.

- Protesterne inkluderede sultestrejker, afbrændinger, civil ulydighed, demonstrationer og at skrive petitioner. Formålet med protesterne var synlighed, så hverken politikerne eller befolkningen kunne ignorere kvindernes kamp. 

SDG: Den historiegrafiske undersøgelse støtter bæredygtighedsmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene og mål nr. 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Kontakt

Studerende Katrine Tegisti Broberg, Institut for Politik og Samfund.