Af Simon Danneskiold-Samsøe, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Ulrik Gutkin, CFC Kort & Doc / Nordic Made Film

I et internationalt anerkendt projekt har forskere kortlagt danske mikroorganismer og bakterier i tusindvis og på den måde tegnet et helt nyt mikrobiologisk danmarkskort. Projektet hedder Microflora Danica og er en moderne udgave af det oprindelige Flora Danica, som Kong Frederik 5. bestilte i midten af det 18. århundrede.

Resultatet er et hidtil uset detaljeret kort over Danmarks mikrobielle mangfoldighed – fra kyst og skov til enge og byområder. Kortlægningen er foregået ved hjælp af hundredvis af jordprøver, som senere er blevet analyseret. Men hvad gør man, når man står med tusindvis af nye mikroorganismer, der alle skal have et navn? Løsningen lå heldigvis lige for:

- Vi manglede helt enkelt enormt mange navne, og derfor var det oplagt at opkalde arterne efter deres geografiske oprindelse. På den måde får vi skabt en direkte forbindelse mellem naturen i en bestemt egn eller nær en bestemt by og så forskningen i det mikrobiologiske liv. Det giver en god nærhed i forskningen og er en sjov måde at gøre mikrobiologien mere konkret på, forklarer Mads Albertsen, professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab ved Aalborg Universitet.

Formålet med at kortlægge Danmarks mikrobiologiske liv er bl.a. en bedre forståelse for deres rolle i vores nærmiljøs økosystemer og at afdække potentialet til f.eks. at understøtte den grønne omstilling.

Et navn er ikke bare et navn

Helt konkret har forskerne parret de enkelte arter med et nærliggende stednavn og så kørt det igennem en digital navnemaskine, der så har leveret de latinske navne. Navnene skal dog først formelt godkendes i et system kaldet SeqCode, før de kan blive optaget i den internationalt anerkendte Genome Taxonomy Database (GTDB). I løbet af 2025 har Aalborg formået at tiltrække de ledende eksperter bag både SeqCode og GTDB til Aalborg Universitet. Det gør AAU til verdensledende indenfor bestræbelserne på at opdage, navngive og kategorisere den mikrobielle diversitet omkring os.

- Man kan kun opdage og navngive en ny art en gang. Derefter sidder det permanent fast i historien. Jeg synes, at det er fantastisk, at vi i Danmark kommer til at have så stor indflydelse på det mikrobielle verdenskort, for det er i de næste 10 år, at vi langsomt fjerner de tomme områder og fylder kortet ud, siger Mads Albertsen.

Ukendt territorie

De foreløbige resultater er offentliggjort i tidsskriftet Nature Microbiology og forventes at få stor betydning for både miljøforskning, bioteknologi og forståelsen af biodiversitet.

- Jeg er heldig at være opdagelsesrejsende i et enormt og relativt ukendt univers, der tilmed ligger lige for fødderne af os. Vi lærer hele tiden nyt, og da vi endnu ved ganske lidt om de enkelte arters egenskaber, er der fortsat stort potentiale i vores forskning. Microflora Danica er første store skridt på en lang rejse, siger Mads Albertsen.