Af Frederik Hertel, Hans Hüttel, Jacob Norvig Larsen, Jens Kirk, Lars Botin, Louiza Bohn Thomsen, Vibeke Harms Andersen.
De store strukturelle forandringer på AAU, som er varslet efter Folketingets krav om udflytning af uddannelser, er en stor overraskelse for os og mange andre. Det er på alle niveauer krævende at håndtere nedlukningerne og konsekvenserne for de berørte ansatte og studerende.
Vi har her samlet nogle erfaringer, som AAUs ledelseslag bør være opmærksomme på for at sikre arbejdsmiljøet og almindelig ordentlighed over for de berørte parter.
Det er vigtigt at håndtere reaktionerne fra medarbejderne – chok, vrede og afmagt. Mange oplever at beslutningen blev meldt ud uden plan for, hvordan lukningerne føres ud i livet eller for konsekvenserne for den enkelte, for de faglige miljøer og for de studerende på uddannelser, der lukkes.
Hav en plan for håndtering af dette og en analyse af medarbejdernes fremtid, inkl. involvering/orientering af de institutter, som skal lave planerne for fagmiljøer og medarbejdere. Tidligere er sådanne lukninger desværre blevet udmeldt og krævet håndteret med meget kort varsel, så medarbejdere begyndte hurtigt at søge væk.
SSH-uddannelserne i København skal nedlægges, men måske kan kompetencer her med fordel flyttes til andre fagmiljøer på AAU eller anvendes til det, der nu skal opbygges på TECH. Lav en kompetence-kortlægning af de berørte medarbejdere og se på muligheder for de enkelte – det burde være sket for længst.
Giv fagmiljøer og medarbejdere, der ikke kan ses at have en plads i organisationen fremover, klar besked herom og ressourcer til at finde nye muligheder. Det er uacceptabelt blot at trække på ansattes ansvarsfølelse overfor de studerende.
Lav en plan for hvordan de studerende på uddannelser, der lukker, får ordentlig undervisning. Efterhånden får medarbejdere nye job, andre funktioner på AAU eller går på pension. Derfor kommer der løbende til at mangle fagkompetencer, som skal dækkes ind. Kan det ikke ske, skal de studerende informeres om, at de ikke mere kan forvente at få samme kompetente undervisning. Vær ærlig og åben over for dem om underviser-situationen, så de ved hvordan den vil ændre sig. Det er ledelsens opgave, ikke undervisernes.
Institut- og sektionsledere skal med det samme melde ud, hvordan jobsituationen ser ud i forbindelse med lukningerne. Det er vigtigt at tale grundigt om situationen i fagmiljøerne, så man kan blive løbende orienteret om justeringer mv. og muliggøre en løbende reorganisering gennem lukningsperioden, hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt, og hvor der er optimisme om, at medarbejdernes kompetencer kan bruges også i nye uddannelser.
Ledelserne skal samarbejde på tværs af dekanater, institutter og campusser. Det er vigtigt at beslutninger ikke er i indbyrdes modstrid. Lige nu mangler der en sådan koordinering.
Selv om lukningsplanerne ikke fører til fyringer lige nu, er det svært at forestille sig, at det ikke vil ske på sigt. På SSH-området er der især mange løstansatte, som ikke fyres men hvis ansættelse blot løber ud. Nogle af dem er indgået i fagmiljøernes og institutternes ansættelsesstrategi, men skal nu finde et nyt sted at fortsætte karrieren. Ledelsen har også et ansvar for at støtte de løstansatte i at komme videre i deres karriere.
Sker der afskedigelser, så fasthold den enkeltes adgang til AAU-mail og til VBN et år efter ansættelsesophør, hvis medarbejderen ønsker det. Det vil være en stor hjælp i forhold til videre karriere. Andre universiteter kan gøre det, så det kan AAU også.
Læs Direktionens svar her
Tak for jeres synspunkt, som vi læser som et konstruktivt input til den videre proces.
Direktionen har foretaget en række strategiske valg for Aalborg Universitets fremtid. Valgene er den strategiske ramme for AAU frem mod 2030, og AAU’s svar på den politiske aftale om udflytning og reduktion af uddannelsespladser. Det politiske opdrag har betydet en plan med store forandringer for at sikre, at vi i 2030 har de bedst mulige rammer for at levere den bedst mulige viden for verden, som vi alle har ambitioner om.
Vi er meget bevidste om, at forandringerne påvirker mange medarbejdere. Vi er også meget bevidste om, at det ikke er ideelt, at vi lige nu er nødt til at vente på, at politikerne har behandlet universiteternes planer og dernæst besluttet sig for, hvordan reduktionen og udflytningen af uddannelsespladser rent faktisk skal udmøntes. Men ligeså snart, at vi kender den endelige beslutning, er direktionen også klar til en proces, hvor medarbejdere, råd og arbejdsmiljøorganisationen bliver involveret, dels for at sikre at vi kan tilbyde en kvalificeret undervisning, dels for at sikre et godt arbejdsmiljø frem mod 2030. Dette kan betyde, at vi skal tænke på tværs af institutter og fakulteter for at få alle kompetencer i brug. Vi er helt bevidste om, at det kræver samarbejde mellem ledelse og medarbejdere for at få det bedste ud af de nye rammer for universitetet.
Mvh
Direktionen