Nyhed
Oplev FN’s 17 verdensmål i billeder i ny kunstudstilling på AAU
Lagt online: 10.01.2023

Nyhed
Oplev FN’s 17 verdensmål i billeder i ny kunstudstilling på AAU
Lagt online: 10.01.2023

Oplev FN’s 17 verdensmaal i billeder i ny kunstudstilling på AAU
Nyhed
Lagt online: 10.01.2023
Nyhed
Lagt online: 10.01.2023
Af Signe Bak Pedersen, studentermedhjælper ved AAU Kommunikation. Foto: Emilie Bach Pedersen, AAU
Billedkunstner Lise Vestergaard bliver hovedpersonen til AAU’s kunstforening Skråningens første udstilling i 2023. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål har hun lavet en billedserie, som kan opleves fra fredag den 13. januar og to måneder frem. Udstillingen sparkes i gang med en reception fredag den 13. januar kl.12.30 på Kroghstræde 3 i Aalborg Øst – det er gratis, og alle er velkomne.
Bibliotekschef Maj Rosenstand åbner udstillingen, og Lise Vestergaard vil selv være til stede til en snak med interesserede. Aalborg Universitetsbibliotek er vært for udstillingen og sørger for en forfriskning til de fremmødte.
Lise Vestergaard er en international anerkendt kunstner, der har hjertet på det grønne sted – hun redder regnskov og donerer store pengesummer til grønne NGO’er ved hjælp af sin kunst. Derudover er hun ambassadør for Klimatræ.dk og planter træer for hvert billede, hun sælger. Da AAU også arbejder med de 17 verdensmål, var Lise Vestergaard, ifølge Skråningen, et oplagt valg til årets første udstilling.
Du kan læse mere om Lise Vestergaard og hendes udstilling her.
Skråningen er AAU’s tilknyttede kunstforening – den er for alle med en tilknytning til AAU og en interesse for kunst. Hvert år til Skråningens generalforsamling har medlemmer mulighed for at vinde et stykke af den kunst, der hvert år indkøbes i forbindelse med Skråningens udstillinger, der altid er gratis og offentligt tilgængelige. Derudover arrangerer foreningen sommerudflugter til museer og kunstgallerier.
Et års medlemskab koster 500 kroner for ansatte og 300 kroner for studerende.