Spring til indhold
Forside

Nyhed

Open Call: Find det nye navn til Aalborg Universitets kommende innovationshub

Lagt online: 08.06.2022

Aalborg Universitets nye fyrtårn for missionsdrevet og tværvidenskabelig forskning, innovation og entreprenørskab skal have sit eget unikke navn. Frem til onsdag d. 15. juni kan du indsende forslag.

Nyhed

Open Call: Find det nye navn til Aalborg Universitets kommende innovationshub

Lagt online: 08.06.2022

Aalborg Universitets nye fyrtårn for missionsdrevet og tværvidenskabelig forskning, innovation og entreprenørskab skal have sit eget unikke navn. Frem til onsdag d. 15. juni kan du indsende forslag.

Tekst og foto af Jakob Andersen Dahl, AAU InnovationEnglish version here

Det kommende innovationshus, der forventes at blive taget i brug sidst på sommeren, har hidtil været kendt som under navnet Science & Innovation Hub, hvilket i daglig tale er blevet til ”SIH” eller bare ”hubben”. Der skal nu findes et nyt navn.

Science & Innovation Hub skal fortsat bruges som undertitel eller anden del af bygningens fulde navn, men samtidig skal der findes dét helt særlige kaldenavn eller hovednavn som skal kendetegne vores bygning og sted i daglig tale og brug.

En lignende navnekonstruktion finder man eksempelvis blandt flere af de danske museer for moderne kunst, der hver især også er kendt som Arken, Louisiana, KUNSTEN osv.

Det nye navn til Science & Innovation Hub skal på samme måde være fængende og gerne betegnende. Navnet skal gerne kunne sige noget om bygningens formål og virke, og det må også gerne berøre husets arkitektoniske fremtoning.

 

Men hvad skal bygningen hedde?

Fra i dag og indtil onsdag d. 15. juni kan man indsende begrundede forslag til bygningens nye navn. Forslag indsendes ved at udfylde formularen her

Det nye navn forventes at blive offentliggjort i slutningen af juni.

Læs mere om huset og tankerne bag på update.aau.dk/sih