Af Charlotte Tybjerg Sørensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Colourbox

Fællesskaber – faglige som sociale - i skolen er ikke længere en selvfølge. Tidligere bandt klassefællesskabet, pauserne og aktiviteterne omkring undervisningen eleverne sammen. I dag orienterer mange unge sig mod de selvvalgte fællesskaber i og udenfor skolen – og det udfordrer skolens måde at fungere på, både fagligt og socialt.

Samtidig har elevernes forventninger til skolen ændret sig. De efterlyser oplevelser af betydningsfuldhed – især i mødet med lærerne. Det stiller nye krav til lærerrollen og til skolens evne til at skabe tryghed og tilhør.

Stort flertal oplever, at trivslen er under pres

En ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) kommer med tal på, at trivslen er under pres. 75 procent af underviserne og 91 procent af lederne erklærer sig helt eller delvist enige i, at en stadig større gruppe elever kæmper med trivslen. Derudover er 89 procent af underviserne og 91 procent af lederne enige i, at trivselsproblemer påvirker elevernes deltagelse – både i undervisningen og i skolens bredere aktiviteter.

Undersøgelsen bygger på fire års omfattende arbejde med ungdomsuddannelser over hele landet – primært gymnasier – og omfatter spørgeskemaundersøgelser, interviews, observationer og udviklingsprojekter, herunder halvandet års udviklingsarbejde på 14 ungdomsuddannelser sammen med 70 lærere.

Trivslen kan øges ved at arbejde systematisk med den, viser undersøgelsen.

“Trivsel opstår ikke af sig selv. Den skal skabes aktivt – og paradoksalt nok ikke ved at rette fokus på elevernes trivsel – men ved at arbejde systematisk med en række greb, som vi har fundet og som kredser om relationer, rammer og rutiner, der giver eleverne mulighed for at høre til og trives – og skolen muligheder for at arbejde meningsfuldt med at bedrive skole,” siger professor og forskningsleder Noemi Katznelson fra CeFU. Hun er en af forskerne bag undersøgelsen.

Konkrete greb som lærere og ledere kan bruge

Undersøgelsen præsenterer en model med konkrete greb, som lærere og ledere kan bruge – fra elevinddragelse og lærerrelationer til skolekultur og organisering. Den viser, hvordan trivsel hænger sammen med fire centrale dimensioner: mestring, tryghed, betydningsfuldhed og tilhør.

Forskningen peger på, at noget af det, der fungerer i praksis, er f.eks. når der skabes autoritet gennem relationer. Det vil sige, at når lærere bygger faglige og sociale relationer og forbindelser til eleverne, så styrkes deres autoritet.

”Det handler om at være fagligt tydelig og samtidig nærværende. Men balancen er svær – for tæt kontakt kan blive grænseløs, og for stor distance kan svække tilliden. Trivsel opstår, når elever oplever både retning og relation,” siger Noemi Katznelson.

Et andet eksempel er at koble trivsel til selve undervisningen:
 
“Elever forbinder trivsel med undervisningen – ikke med særlige aktiviteter. Læreren kan styrke trivsel ved at skabe tydelige rammer, varieret undervisning og et fagligt og socialt rum, hvor eleverne oplever, at de kan være trygge, hører til og kan lykkes,” siger Noemi Katznelson.

Modellen er udviklet som et refleksionsværktøj, der kan bruges på teammøder, pædagogiske dage eller i ledelsens strategiske arbejde. Den hjælper med at stille de rigtige spørgsmål: Hvordan hænger vores praksis sammen? Hvor er der friktion? Og hvordan kan vi skabe bedre sammenhæng mellem det, vi gør, og det, vi gerne vil lykkes med?

“Når fællesskaberne ikke længere bærer sig selv, må skolen tage ansvar for at skabe dem. Og vi mener refleksionsværktøjet kan sætte gang i det nødvendige fælles trivselsarbejde,” siger Noemi Katznelson.