Nyhed
Nye ”beboere” i AAU SUND
Lagt online: 23.05.2023

Nyhed
Nye ”beboere” i AAU SUND
Lagt online: 23.05.2023

Nye ”beboere” i AAU SUND
Nyhed
Lagt online: 23.05.2023
Nyhed
Lagt online: 23.05.2023
Publiceret af Lone Bechmann, SUND Dekansekretariat
Til november flytter endnu et SUND-forskningsmiljø ind i det nye AAU SUND på Selma Lagerløfs Vej. Center for Almen Medicin (CAM AAU), der er et samarbejde mellem AAU, Klinisk Institut og Forskningsenheden for Almen Praksis i Aalborg, kommer dermed tættere på både studerende og forsker-kolleger til gavn for det fælles samarbejde, fortæller Janus Laust Thomsen, klinisk professor og leder af CAM AAU:
- Der er ingen tvivl om, at vores forskningssamarbejder bliver styrket af at sidde fysisk tættere sammen. Men vi kommer også tættere på de studerende, og også det ser jeg en stor fordel i. Mange af vores forskere og undervisere har delestillinger, hvor de både er tilknyttet Klinisk Institut og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. For dem er et lokalefællesskab en stor fordel.
Lars Hvilsted Rasmussen, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, betragter indflytningen som en meget vigtig brik i SUND VISION 2030:
- Almen praksis er ”the backbone” i vores sundhedsvæsen. På Aalborg Universitet har vi et meget tæt og godt samarbejde med den nordjyske almen praksis, som selvfølgelig er en helt central del af vores vision. Vi har blandt andet en ambition om at udvikle den kliniske praksis ved hjælp af digital health, og vi ved, at vores tætte samarbejde mellem læger, ingeniører og andre fagligheder kan føre til løsninger, der vil gavne både almen praksis og patienter. Det er gunstigt for samarbejdet og indfrielsen af ambitionerne, at vi nu skal bo sammen.
CAM AAU er et tværfagligt akademisk miljø, som beskæftiger sig med det almenmedicinske speciale. I centret forskes inden for flere områder, blandt andet med fokus på anvendelsen af ny teknologi i almen praksis, ulighed i sundhed, muskel-skelet-området samt kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og stofskiftelidelser. CAM AAU er involveret i undervisning og vejledning på flere uddannelser på AAU, men primært bachelor- og kandidatuddannelsen i medicin.
Kontakt
Leder af Center for Almen Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
jlt@dcm.aau.dk
Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU
dekan-sund@adm.aau.dk