Af Alex Røge Hermansen, afdelingsleder for byggeri og drift i Campus Service, AAU

I forbindelse med nybyggeri har Aalborg Universitet gennem tiderne fulgt bygningsreglementets bestemmelser for så vidt angår bygningers energiforbrug. Det til enhver tid gældende maksimalt tilladte energiforbrug i nybyggeri jf. bygningsreglementet, har som sådan udgjort den tekniske/økonomiske afbalancerede grænse, for hvor energieffektivt der bygges i staten, idet byggeri med lavere energiforbrug, eksempelvis lavenergibyggeri eller passivhuse med meget lavt tilladt energiforbrug til drift, typisk har været væsentligt dyrere end standarden efter bygningsreglementet.

Fra 2023 indfases der i bygningsreglementet nye krav til bygningers klimaaftryk i form af en maksimal ramme for udledning der opgøres som et antal kg. CO2-ækvivalent pr. år. De nye krav omfatter således en grænseværdi for CO2-udledning i hele bygningens livscyklus. Der lægges loft over hvor mange klimagasser nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter må udlede fra 2023, og fra 2025 udbredes loftet til nybyggeri generelt, ligesom grænseværdierne løbende skærpes. Der skal således udføres LCA-beregninger på nye bygninger, som også omfatter energiforbruget i bygningens levetid.

Aalborg Universitet har løbende taget stilling til ambitionsniveau for energiklasse og eventuel bæredygtighedscertificering fra byggeprojekt til byggeprojekt. På enkelte projekter har bæredygtighedstemaer som energiforbrug og bæredygtige materialer haft større fokus end krævet i bygningsreglementet, hvilket bl.a. har været tilfældet med det seneste modtagne byggeri INNOVATE - Science & Innovation HUB, hvor der i oplægget til arkitektkonkurrencen var stillet en række bæredygtighedsønsker og -krav til byggeriet.

Bæredygtigt byggeri handler om andet end byggematerialer og energiforbrug. Typisk opereres med temaer inden for tre hovedområder: Økonomisk bæredygtighed, Social bæredygtighed og Miljømæssig bæredygtighed. Inden for disse hovedområder kan et givent projekt have bedre eller ringere performance, som alt sammen bidrager til det samlede billede af hvor bæredygtigt byggeriet er.

Typisk fokuseres på bæredygtighed i opførelsesfasen og i driftsfasen, men også i planlægningsfasen har de valg, der træffes omkring et givent byggeri, stor betydning for hvor bæredygtigt byggeriet i sidste ende bliver.

Et godt eksempel er, hvorvidt den grund man bygger på er ”jomfruelig” jord, der tages ud af et økosystem eller hvorvidt man genanvender eksisterende bebyggede områder – måske endda forurenede byggefelter, frem for at bygge på bar mark eller inddrager naturområder med miljømæssige eller rekreative interesser.

Flere af universitetets bygninger er beliggende på arealer, hvor der også tidligere var bebyggelse. Det gælder bl.a. det store campusbyggeri i Aalborg Midtby – Create, hvor der tidligere var industribygninger på havnefronten. Det samme gælder for de lejede bygninger i København, hvor byggeriet er beliggende i opfyldte havneområder. I begge tilfælde har man måttet håndtere jordforurening som en integreret del af byggerierne.

På campus i Aalborg Øst genanvendes eksisterende bygninger i vid udstrækning frem for nedrivning, selvom bygningerne funktionelt er forældede. Pt. renoveres Fibigerstræde 15 med etablering af nye seminarrum mens der i Fibigerstræde 16 åbnes op for etablering af flere studiearbejdspladser i kælderen ved at etablere adgang og dagslys langs facaden. Disse tiltag er bæredygtighedsmæssigt mere forsvarlige end nedrivning og nybyggeri.

Et planlagt nybyggeri for laboratoriefaciliteter til Institut for Materialer og produktion på Fibigerstræde 12 etableres ligeledes på et eksisterende byggefelt, hvor der pt. er et værksted/garageanlæg, som er taget ud af drift. Også her lægges beslag på mindre jomfruelig jord til byggeriet end ellers.

Som del af en kommende klimahandlingsplan forventes det, at der vedtages mere konkrete målsætninger for bæredygtigt byggeri og renovering af eksisterende bygninger på AAU. Indtil da vælges de løsninger, der giver bedst mening i den konkrete byggesag, og hvor de forskellige balancer mellem social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed er afstemt ud fra almindelig sund fornuft og ud fra universitetets udviklingsplaner samt økonomiske formåen.